23948sdkhjf

Opgavejagt foregår på nettet

Boligejerne googler, når de skal finde en håndværker til at udføre opgaver i hjemmet – og den adfærd skal håndværksmestrene matche
Stadig flere privatkunder bruger nettet – primært Google - frem for lokale telefonbøger, når de skal søge en håndværker til en given opgave i hjemmet.

Andre vælger at lægge deres opgaver ind på en udbudsportal, skriver entreprenør- og håndværkeravisen Mester Tidende.

- Den adfærd skal håndværksvirksomhederne nu forsøge at matche for at skabe synlighed og sikre sig opgaver, siger direktør i Dansk Håndværk Erik Møbius.

Når det gælder markedsføring opfordrer Erik Møbius håndværksmestrene til blandt andet at få søge-optimeret deres hjemmesider, så de dukker op, når kunderne googler.

- Der er mange private kunder, som har googlet en håndværker, og som lige ringer til Dansk Håndværk for at forhøre sig om, hvorvidt de nu "kan stole" på den håndværksmester, de har googlet sig frem til, oplyser Erik Møbius.

- Det gælder også om for virksomhederne at sætte sig i kundernes sted og for eksempel spørge sig selv om, hvordan virksomheden signalerer troværdighed og faglige kompetence, understreger Erik Møbius.

Aftale med udbudsportal

Dansk Håndværks direktør erkender, at markedsføring ikke normalt er håndværksfirmaernes stærke side.

Og han fremhæver, at det kræver både indsigt og en vis portion is i maven at indgå aftale med én af de mange udbudsportaler.

- Vi råder blandt andet vores medlemsvirksomheder til at ringe til os, hvis de er i tvivl om seriøsiteten bag en udbudsportal, siger Erik Møbius og fortsætter:

- Dansk Håndværk har blåstemplet udbudsportalen Henttilbud.dk, fordi den lever op til en række krav som gør, at den skaber merværdi for vores medlemsvirksomheder. Blandt andet ved at lade fagmedarbejdere gennemgå og kvalificere de udbud, som de private kunder lægger ind. Det skaber mulighed for at give fornuftige tilbud i forhold til de portaler, hvor det alene er kunden, der beskriver opgaven, forklarer Erik Møbius.

15.000 opgaver om året

Direktør Michael L. Pedersen, som driver Henttilbud.dk, er naturligvis glad for blåstemplingen fra Dansk Håndværk, men understreger, at der så sandelig også bliver stillet krav til de håndværksvirksomheder, som ønsker at være en del af portalen.

- Vi har et ansvar for, at kunden får tilbud på sin opgave, og derfor arbejder vi kun sammen med seriøse virksomheder, som tager opgaverne alvorligt, og som yder kvalitetsarbejde og god kundeservice, forklarer Michael H. Pedersen i Mester Tidende.

Portalen, som har formidlet opgaver i seks år, håndterer omkring 15.000 opgaver om året med en gennemsnitsstørrelse på cirka 25.000 kr.

Indtil videre er 500 håndværksvirksomheder tilknyttet portalen. Og både antallet af opgaver og antallet af håndværksfirmaer er stigende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094