Kommuners fordomme om Esco skal væk
Dansk Erhverv vil have udbredt Esco-modellen for energibyggeri meget mere
Forslagene kommer i forbindelse med, at Licitationen - Byggeriets Dagblad mandag den 6. oktober bragte et opslag om manglende udbredelse af Esco-modellen til energirenoveringer, som er "gratis" i og med de betales af efterfølgende energibesparelser.
Bygningsejeren er derfor uden risiko og omkostninger. Selv om Esco har været mulig siden 2006, så har kun omkring mellem en fjerdedel og en tredjedel af kommunerne brugt modellen, hvor såvel kommuner som private kan lave gode forretninger.
Langt mere gang i Esco
Sekretariatschef hos Dansk Erhverv, Torben Edi Hoffmann Rosenstock, fortæller, at han ser store muligheder for at få langt mere gang i Esco, hvis de får et realistisk billede af mekanismerne.
- En betydelig del af de kommuner, vi er i dialog med, har et forkert billede af, hvad et Esco-projekt indebærer. For eksempel er der kommuner som har fravalgt modellen, fordi de selv ønsker at sta° for finansieringen. Men finansieringen er ikke interessant for Esco-leverandøren, da Esco-virksomheden ikke driver bank-virksomhed, og desuden ikke kan konkurrere med KommuneKredits renteniveau. Det er meget uheldigt, at kommunen træffer en principbeslutning på et forkert grundlag, mener Torben Edi Hoffmann Rosenstock.
Myter skydes ned
Mange kommuner er også ligefrem bange for at miste kontrollen over et Esco-projekt.
- Forvaltningen er bange for, at vi overtager deres arbejde, og de mister kontrollen med, hvad der bliver installeret i deres bygninger. Men faktum er, at der ikke er blevet fyret en eneste medarbejder på grund af et Esco-projekt – tværtimod. En del kommuner har fået mulighed for at ansætte folk til at arbejde med energi og bygninger, da Esco-projektet gav området politisk fokus, og det blev løftet fra varmekælderen til at være en strategisk aktivitet, fastslår Torben Edi Hoffmann Rosenstock.
Også myten om, at det lokale erhvervsliv i et Esco-projekt bliver forbigået, så de ikke skaber lokale jobs, skyder han ned.
- Mere end 80 procent af investeringen udføres af lokale håndværkere. De sidste 10-20 procent udføres typisk af håndværkere på den anden side af kommunegrænsen. Det skyldes to ting: Enten at den nødvendige ekspertise ikke i kommunen, eller at de lokale håndværksmestre ikke er konkurrencedygtige. Den sidste faktor er som regel en øjenåbner for kommunen og de lokale håndværksmestre, som efterfølgende typisk byder ind med andre priser.
Endelig ser mange kommuner Esco-projekter som en konkurrent til det, forvaltningen laver i dag.
- Det er også forkert. Esco-projekter understøtter blot kommunens mål. Man bør se et Esco-samarbejde som et supplement til egen indsats, som gør det muligt at nå længere med sine ejendomme og energispareindsatser på kortere tid. Mange kommuner tror de allerede har høstet de lavt-hængende frugter, så der er ikke noget at komme efter for Esco-leverandøren. Men selv i de bedste kommuner findes der et potentiale, påpeger Torben Edi Hoffmann Rosenstok.
Øget besparelse
Udbudsra°det fastslog også i 2012, at kommuner som bruger Esco-modellen i gennemsnit realiserede besparelser, der var 50 procent højere end kommuner der gjorde det selv. Endvidere, så blev Esco-projekterne i gennemsnit implementeret på to a°r versus seks a°r for de kommuner der gjorde det selv.
Summa summarum: De kommuner, der bruger Esco, realiserede besparelserne hurtigere og med den dobbelte effekt. Og Esco-projekterne behøver ikke at have kæmpe volumen, men kan sagtens fungere i mindre udgaver, lyder det fra Dansk Erhverv. Projektstørrelserne varierer allerede i dag mellem 15 mio. kroner til 150 mio. kroner. En gennemsnitlig ordrestørrelse ansla°s til 50 mio. kroner. Endelig vil det hjælpe meget på udbredelsen, hvis man kunne holde energibesparende foranstaltninger ude af anlægsloftet.
- En del projekter bliver i dag ikke til noget fordi de konkurrerer med andre anlægsinvesteringer. Det er ønskeligt, at kommuner og regioner holder de energibesparende tiltag ude af anlægsloftet, siger Torben Edi Hoffmann Rosenstock.
