Aflyste udbud giver stor frustration
Dansk Byggeri beklager de mange annulleringer af udbud: Det er mangel på respekt for arbejdet med tilbudsgivning. Rådgivere skal klædes bedre på til budgetstyring, mener Bygherreforeningen
- Det er to-tre gange så meget som i sammenlignelige lande. Her annulleres der mellem fem og 10 procent. Det er en førsteplads, vi gerne vil af med, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.
Tallene er fra "Analyse af annullationer af EU-udbud", fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde. Og det handler om de "dyre udbud", hvor tærskelværdien for byggeri og anlæg er 38 mio. kroner og for tjenesteydelser 1,5 mio. kroner. Offentlige myndigheder annullerede 885 ud af 5.555 offentliggjorte EU-udbud i 2012 og 2013. Det svares til, at 16 procent om året annulleres.
- For os er det høje antal udtryk for manglende respekt for det arbejde, der udføres i forbindelse med at give tilbud, siger Torben Liborius.
Kræver politisk handling
Ifølge ordregiverne er den hyppigste årsag til annulleringer fejl i udbudsmaterialet, og knap hver anden annullering finder sted, efter at tilbudsfristen er udløbet.
- Analysen kalder på politisk handling, nu vi kender tingenes tilstand, siger Torben Liborius.
Han peger på behovet for at skærpe kravene til bygherreorganisationer:
- Bygherrerne skal levere et stærkere modspil overfor deres rådgivere og påtage sig en mere professionel holdning, der kan dæmme op for dårligt forberedte udbud, der indeholder risikoprofiler, som er uacceptable for de bydende, og dårlige tekniske specifikationer, der indeholder udfordringer for bygbarheden. Hertil kommer, at bygherreoverslagene ofte er meget optimistiske, siger Torben Liborius i en pressemeddelelse.
Dansk Byggeri peger på, at der i den nye udbudslov er krav om, at udbudsmaterialet skal være fuldt tilgængeligt fra offentliggørelsen af annoncen i EU-Tidende, og de såkaldte evalueringsmodeller skal være tilgængelige fra samme dag.
- Det betyder, at de bydende vil få grundlag for at sortere i udbuddene, og dermed vurdere risikoen, inden de søger om prækvalifikation. Det vil betyde flere fravalg af dårligt forberedte projekter, siger Torben Liborius.
Kunsten af ramme plet
Hos Bygherreforeningen siger adm. direktør Henrik Bang:
- Antallet af annullerede udbud ligger rigtig højt i Danmark, og det skyldes, at vi har nogle af de strengeste implementeringskrav. Vi er endt i udbudsregler, der er meget formalistiske og meget juridiske. Derfor er lovarbejdet sat i gang for at få processerne forsimplet, så juristeri og envejskommunikation kan minimeres. Men når det er sagt, er det jo et faktum, at langt de fleste bygherrer får hjælp til deres udbud af rådgivere, og her kan jeg godt følge tankegangen om, at bygherren skal stille krav til projektstrategien, så det rammer budget og ikke bliver fejlbehæftet eller med for få bydende. Der har været tilfælde, hvor bygherren ikke har været grundig nok i sit valg af rådgiver eller denne ikke har haft føling med markedet. Men selv om der har været sager, hvor bygherren har følt sig svigtet af rådgiveren, står bygherren stadig tilbage med ansvaret, siger Henrik Bang.
Ikke desto mindre er der fortsat værktøjer tilbage i kassen, mener han:
- For at rådgiverne kan blive bedre til at ramme plet, kan det være på sin plads at se på rådgivernes kompetencer i forhold til økonomi, budgetstyring og proces. Bygherren trykker jo ikke sine egne penge, og et byråd kommer for eksempel ikke automatisk med store ekstrabevillinger. Derfor bør rådgiverne øve sig på den økonomiske del - et område, de i dag som udgangspunkt ikke er skolet i, siger han.
Henrik Bang tilføjer, at bygherren også bør sikre sig, at rådgiverfejl får konsekvenser:
- Hvis rådgiveren ikke har gjort sig umage for at ramme budget, kan der være krav om gratis omprojektering. Men jeg håber, at de tilfælde bliver færre, når den nye udbudslov vil give mulighed for en friere dialog og forhandling før projektstart- uden for meget juristeri.
Bygherre skal sikre sig
Også hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har man frustrationerne:
- Vi oplever det samme som Dansk Byggeri, en frustration over at udbud bliver aflyst. En mindre medlemsvirksomhed hos os har brugt 130.000 kroner på at forberede et udbud, der blev annulleret, fortæller adm. direktør hos FRI, Henrik Garver.
Han mener, at der ligger et stort ansvar hos bygherren, som skal gøre sig mere klart, hvad han vil.
- Jeg har store forhåbninger til den nye udbudslov, der måske gør det lettere at forventningsafstemme. Mere dialog med færre involverede og en bedre dialog med leverandøren kan vinde meget, og forhindre mange misforståelser, siger Henrik Garver, der imidlertid også udtrykker bekymring for, at de nye fleksible regler kan blive misbrugt, så især offentlige bygherreorganisationer vil køre flere ekstra og overflødige runder.
- Min opfordring er, at man ikke lader sig rive med, men sørger for at dosere den byggefaglige og juridiske rådgivning, så man stadig kan få et optimalt resultat, også på det vigtige driftsregnskab, siger Henrik Garver.
Han mener, at bygherren skal sikre sig mod aflysninger ved at bruge flere ressourcer på at undersøge, hvad rådgiveren kan byde ind med, mens rådgiveren på den anden side bør være klædt endnu bedre på til at tage dialogen om, hvad det er, bygherren vil med sit projekt.
