23948sdkhjf

Markant fremgang hos Maskinleverandørerne

Brancheforeningen Maskinleverandørerne kan notere en markant fremgang i 2011 i forhold til året før. Samlet set er salget steget med cirka 60 procent
Det ville nok være at overdrive at kalde 2011 et “forrygende år" men fakta er, at det ser ud til, at branchen er ved at ryste krisen af sig. Med en samlet fremgang fra 1.003 solgte enheder i 2010 til 1.619 solgte enheder sidste år, må det alligevel betegnes som stærkt positivt. Også selvom 2010 var et næsten historisk lavpunkt at have som udgangspunkt.

Ikke alle i fremgang

Det er dog ikke alle produktgrupper, der har oplevet fremgang. De mindre gravemaskiner på under fem ton har faktisk fordoblet salget til godt 500 stk. og de lidt større gravemaskiner har haft en fremgang på 50 procent. For rendegravernes vedkommende er der også stigning på cirka 50 procent, mens de mindre gummihjulslæssere også er gået pænt frem med knap 100 procent.

Mens teleskoplæsserne er gået pænt frem, er det gået lidt tilbage for minilæsserne. For dumpernes vedkommende er det gået fremad, dog ikke voldsomt.

Alt i alt er det dog stærkt tilfreedsstillende for en branche, der med et brag væltede for et par år siden, og hvor det har været nogle hårde år at komme igennem.

Grøn sektor

Til gengæld har man i sektion 2 i brancheforeningen, den grønne sektor ikke kunne konstatere den samme fremgang. Der har dog her også været lyspunkter i form af sne, der har givet omsætning af sneudstyr til både Danmark og til eksporten.

Brancheforeningen ser nu frem til afholdelsen af den næste store udstilling som jo har været udskudt, men nu planlægges med fuldstyrke i foråret. Der er godt 80 tilmeldte udstillere, og også knuserfolket vender tilbage til de gamle rækker med separate udstillingsområder, hvor der planlægges udstilling med fuld skrue, og der er heller ingen tvivl om, at branchen glæder sig til en udstilling igen, så man kan komme ud at vise flaget på en positiv måde. Ikke mindst set i lyset af den relative fiasko, som E09 var.

Der er også positiv fremgang i medlemstallet især hos sektion 1, som nu tæller 22 medlemmer. Det skyldes, at en del af knuserimportørerne er vendt tilbage i folden, og nu igen trækker på samme hammel som resten af sektionen.

Hos sektion 2, den grønne sektor, er der tilkommet et enkelt nyt medlem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142