Virksomheder skal være konkursklar
En kundes pludselige konkurs midt i en opgave må ikke slå benene væk under én - se den komme og deal med den hurtigt
Det medførte panik hos de mange underentreprenører, der havde Pihl som den store fødemaskine, og nogle af dem endte ved siden af Pihl på konkurskirkegården. Men sådan behøver det ikke være.
Men det kræver, at byggefirmaerne tager sine forholdsregler - både før og efter en kundes konkurs, lyder de gode råd fra en advokat med speciale i konkurser. Også Dansk Byggeri har et par gode råd til virksomhederne.
Begge er enige om, at det første man skal gøre, når konkursnyheden rammer, er at handle konstruktivt og fremadrettet.
- En vigtig og stor kunde, der går konkurs og ikke betaler for en opgave, er chokerende for de fleste firmaejere. Og ofte bliver de meget sure. De mener, det er urimeligt og bruger rigtigt meget energi på det. De ønsker ledelsen af det konkursramte firma stillet til ansvar. Men det nytter sjældent. Det er vigtigt at komme videre og tænke konstruktivt og rationelt, fortæller Per Hald, der er advokat og partner i advokatfirmaet Brandt og Lauritzen.
Offer for en kunde
Per Hald har mange klienter fra byggebranchen, der er blevet ofre for en kunde, der giver op, og kuratorerne rykker ind. Klienterne må som regel skyde en pil efter de penge, som de har til gode for en afbrudt opgave. Og de er meget frustrerede.
Efter et par trøstende ord prøver Per Hald at få dem til at forstå, at det er uhyre vigtigt at handle med det samme, og han hjælper dem også med at handle.
- Virksomhederne skal reagere hurtigt. De skal henvende sig til kurator eller bygherre og stille sig til rådighed til at løse den opgave, de var i gang med. Opgaven skal jo som regel løses, og det vil alt andet lige være en fordel for alle parter, at der er dem, der kender opgaven, der gør den færdig. På den måde kan virksomheden få nogle penge hjem, siger han.
Bekymrede byggefolk
Projektdirektør i juridisk afdeling i Dansk Byggeri Henrik Fausing har mødt flere rystede medlemmer, der er blevet ofre for en anden virksomheds konkurs. Hans råd er, at de ikke skal spekulere mere på det firma, der er gået konkurs, men gøre en indsats, der kan hjælpe dem selv.
- Først skal de jo selvfølgelig gøre deres krav gældende over for kurator og boet. Derefter skal de kontakte bygherren og finde ud af, om det er muligt at indgå en aftale om, at de skal gøre den opgave, de måtte forlade, færdig. Og det kan være, at der er andre opgaver. På den måde er det muligt at aftale nye forretninger. Og nedbringe et eventuelt tab, siger Henrik Fausing.
Advokat Per Hald fra Brandt og Lauritzen mener, at alle virksomhederne skal være rustet til at kunne blive ramt af én kundes konkurs, uden at det ryster fundamentet i firmaet. Først og fremmest må ingen være for afhængig af én kunde.
- Der er entreprenørvirksomheder, der baserer for meget af deres omsætning på en kunde - eksempelvis 50 procent. Det duer ikke. Det gør dem sårbare over for en konkurs, og de kan også blive presset på honorar fra den samme kunde, siger han.
Én kunde bør maksimalt udgøre 20 til 25 procent af en virksomheds omsætning, mener advokaten.
Ryk for rater
Samtidig opfordrer han firmaerne til under alle opgaver at sørge for at få deres ratebetalinger hjem til tiden, så der ikke ligger for mange ubetalte fakturaer hos kunden, hvis vedkommende går konkurs. Entreprenører er bemærkelsesværdigt dårlige til at rykke for betaling, oplever Per Hald.
- Byggebranchen bruger rigtig meget tid og ressourcer på at nå frem til en aftale om betalingsregler, inden en kontrakt indgås. Når arbejdet så går i gang, og det bliver dagligdag, så glemmer man det. Og man følger alt for sent op på ratebetalinger, der ikke betales til tiden. Det kan være på grund af travlhed eller misforstået hensyn til eksempelvis en hovedentreprenør. Men det nytter ikke. Virksomhederne skal være bedre til at få deres penge hjem til tiden, siger Per Hald.
Lyt til vandrørene
Ud over af få sine penge hjem til tiden, så en eventuel kundes konkurs ikke bliver så dyr for et firma, skal underentreprenører være opmærksom på, hvordan et projekt kører undervejs.
- Jo mere man fornemmer, hvis noget dårligt er under opsejling, jo bedre kan man tage sine forholdsregler. Det er vigtigt at lytte på vandrørene, og så iagttage, om der sker ting, der tyder på problemer for eksempelvis en hovedentreprenør, siger han.
Det kan være manglende materialeleverancer grundet forsigtige leverandører, der ikke får deres betaling til tiden, eller det kan være underlige konflikter på byggepladsen. Så kan det være på tide at gøre en ekstra indsats for at få sine ratebetalinger hentet hjem, og undgå at have for mange værdier som materialer eller andet liggende længe på byggepladsen.
Ikke løbe til bank
Ved pludselig tab af et honorar og likviditet grundet en kundes konkurs kan virksomheder være fristet til at gå til deres bank og klage deres nød.
Men det advarer Per Hald fra Brandt og Lauritzen imod.
- Man skal ikke straks løbe ned i banken i den situation. Bankerne vil grundlæggende have den holdning, at virksomhederne burde kunne klare en kundes konkurs. Og hvis de kan det, behøver de ikke gå i banken. Hvis det så alligevel er nødvendigt grundet likviditetsmangel, så skal virksomheden først mødes med banken, når de sammen med en rådgiver har udarbejdet en holdbar løsningsplan, de kan tage med, siger Per Hald.