23948sdkhjf

Bygningerne er taber i energispareaftalen

Politikerne løber fra deres løfte om bygningers energieffektivitet, mener Dansk Byggeri
Martin Lidegaard (R) har titel af klima-, energi- og bygningsminister, men han har glemt bygningerne i den energispareaftale, som han har indgået med landets energiselskaber.

Det mener Dansk Byggeri, der ligesom installatørernes organisation, Tekniq, er skuffede over aftalen, som overlader det til energiselskaberne at udmønte, hvorledes man skal nå de energibesparelser, som selskaberne med aftalen forpligter sig til.

- Størstedelen af energiselskaberne indsats vil ikke komme bygningsejerne til gode på trods af det kæmpemæssige potentiale, der netop ligger der, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Aftalen indebærer, at der over de næste tre år skal spares energi svarende til et års forbrug i omkring 400.000 husstande.

Aftalen betyder, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie skal fordoble deres indsats for at spare på energien. Det vil praktisk ske ved, at selskaberne hjælper deres kunder – det kan være virksomheder eller private – med at reducere energiforbruget. Selskabernes indsats kan blandt andet bestå i rådgivning, faglig og finansiel bistand. For at nå målet må energiselskaberne opkræve over en mia. kroner årligt hos energiforbrugerne.

Høster kun lave frugter

- Sagen er, at energiselskaberne i dag blot realiserer cirka 10 procent af deres besparelsesforpligtelser i tilknytning til bygningers klimaskærme. Det er således skuffende at se, at der på trods af energiaftalens ordlyd om, at bygninger skulle prioriteres, ikke i aftalen tages initiativer til at fremme selskabernes fokus på bygninger, siger Michael H. Nielsen.

- Vores pointe er, at selskaberne naturligvis går efter de største energibesparelser for de laveste omkostninger, og det er billigere at lave aftaler med store virksomheder end med en masse bygningsejere. Det har vi set med den nuværende energispareaftale med energiselskaberne, og selv om de allerlavest hængende frugter nu er høstet, så vil man nu tage de næstlaveste. Det kan man ikke fortænke energiselskaberne i, men politikerne har på trods af alle løfter vendt ryggen til en målrettet energieffektivisering af bygningsmassen. Der er langt fra de politiske hensigtserklæringer til den faktisk førte politik, siger Michael H. Nielsen.

Kan ikke se fornuften

Dansk Byggeri ærgrer sig over de spildte beskæftigelsesmuligheder og regeringens beslutning om at sløjfe den energirenoveringspulje, som skulle have afløst BoligJobordningen.

Samme ærgrelse har man i Tekniq, hvor man samtidig har svært ved at forstå fornuften i at ministeren giver energiselskaberne over en mia. kroner til energispareindsats, når man samtidig straffer danskerne, der investerer i solcelleanlæg.

- Vi forstår ikke, at regeringen har set sig gal på solceller og med djævlens vold og magt ønsker at bremse en af Danmarkshistoriens største energipolitiske succeser, for så i næste øjeblik at yde massiv støtte til energiselskabernes spareindsats. Regeringen kunne passende have brugt lejligheden til at tænke de midler, der nu gives til energiselskaberne, ind i en fremtidssikring af solcelleordningen, så det fortsat ville være attraktivt for danske boligejere at investere i solenergi. På den måde havde vi fået en langt mere fremtidssikret investering og strategi, siger adm. direktør Niels Jørgen Hansen.

Brug for konkurrence

I FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører - håber man, at alle de kompetencer, der kan bidrage til en skærpet indsats, herunder rådgivende ingeniører og installatørvirksomheder, kommer i spil.

- Vores beregninger viser, at der kan spares cirka 50 procent ved at konkurrenceudsætte indsatsen. For tre år siden blev der åbnet op for øget brug af eksterne aktører i forbindelse med energispareindsatsen. Den nye aftale styrker denne mulighed yderligere, men vi savner fortsat et fundamentalt opgør med den "vi gør-det-selv og forbrugerne betaler"-mentalitet, der fortsat også præger indsatsen. I fremtiden er det nødvendigt at stå sammen om at nedbringe energiforbruget både for klimaets og forbrugernes skyld. Hvis ministeren ønsker en omkostningseffektiv energispareindsats, skal han sikre at opgaverne konkurrenceudsættes, siger direktør Henrik Garver, FRI.

Klimaminister Martin Lidegaard er overraskende nok ikke enig i kritikken.

- Med aftalen tages et afgørende skridt for at opfylde vores målsætning for energieffektivitet i Danmark, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094