Kunstgræs er et populært alternativ
Både sportsklubber, kommuner og anlægsgartnere har taget de nye kunstgræsbaner til sig
Anlægsgartnerfirmaet OK grøn anlæg as i Borup er ét af de anlægsgartnerfirmaer, der har svært ved at få armene ned, når det gælder kunstgræsbaner. I dette efterår er de i gang med at anlægge ikke færre end fire baner på Sjælland; i Blovstrød og i Lynge i Allerød Kommune, i Allerslev i Lejre Kommune og på Lersø Parkallé ved Lundehusskolen i Emdrup.
De har desuden tilbud ude på nogle stykker mere og store forventninger til forårssæsonen. Kunstgræsbaner er kommet for at blive, og der er snart ikke den kommune i landet, der ikke har flere af slagsen.
Sæson året rundt
Fordelene er åbenlyse i et land, hvor kulde og vand ellers kan tage meget af glæden ved udendørs sport. En kunstgræsbane er altid indbydende - uden vandpytter, mudderpøl og frossen jord og grus.
De fleste steder rydder man sne på kunstgræsbanerne, så de kan bruges året rundt. Problemet med naturgræs er, at selv om det ser indbydende ud, når forårssolen bager i marts, har banen ikke godt af at blive brugt i foråret, fordi der står en frossen vandskorpe i overfladen. De mange nye kunstgræsbaner og andre baner med kunststofbelægninger understreger en samfundstrend, der går på, at alle skal tilbydes gode muligheder for at dyrke motion.
Banerne viser sig også hurtigt at blive et attraktivt tilbud til de unges tidsfordriv. To ting, som har gjort, at flere af de store velgørende fonde som for eksempel Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal har øremærket anseelige millionbeløb til støtte for projekter af denne karakter.
Når man bevæger sig ind på et nyt område, er der selvsagt mange ting, man må sætte sig ind i, fortæller direktør Ole Kjærgaard.
– Vi har prøvet flere typer kunstgræs gennem årene, og har gjort vores erfaringer. Vi ved hvilke opgaver, vi bedst selv løser, og hvor vi skal bruge samarbejdspartnere. For eksempel er de hvide streger på banen ikke malet på, men klippet til og limet ned i underlaget, og det bruger vi specialister til. Men ellers ligger kunstgræsbaner lige til højrebenet for en virksomhed som OK grøn anlæg as, der ikke alene lever af at pleje grønne områder, men også har en stor anlægs- og entreprenørafdeling.
– Når OK grøn anlæg står stærkt i konkurrencen om denne type opgaver, er det fordi vi kan klare de fleste opgaver in-house, fortæller Ole Kjærgaard.
Der går et kæmpe arbejde forud, før det grønne græstæppe kan rulles ud. I de fleste tilfælde, er der rydningsarbejder, før jordarbejderne kan begynde. Siden kommer en omfattende afvandingsopgave med afløb, dræn og brønde. Det er om noget et arbejde for eksperter, for en kunstgræsbane med vandpytter på er bare ikke i orden. Befæstelsesarbejderne omfatter blandt andet et bundsikringslag, der skal være fuldstændig plant til græstæppet. Til sidst kommer brolæggerarbejdet med kantning og belægninger, og til at fuldende billedet hører naturligvis også banebelysning, hegn og inventar.
Arbejdet kan fra start til slut let tage tre måneder, hvor man også er afhængig af vejret, og anlæggelsen af en kunstgræsbane løber, alt efter kompleksiteten, op i tre-seks mio. kr. Så selv om der er støtte at hente fra DBU og almennyttige fonde, er det et pænt greb i kommunekassen. I mange kommuner er sportsklubberne i gang med at samle ind til baner på "folkeaktier".
Kommunen sparer græsslåning på kunstgræsbanen, men den er ikke vedligeholdelsesfri. De kunstige græsstrå holdes oprette af et lag stødabsorberende gummigranulat, og hvis det ikke holdes jævnt vedlige, bliver græsset fladt og ujævnt.
Fremtiden kalder
Landskabsarkitekt Niels Lützen, der har været involveret i kunstgræsprojekter på det nye Gentofte Sportsstadion og lige nu er i gang på Lersø Parkallé sammen med OK grøn anlæg as, oplever, at kunstgræs bliver et krav i flere sammenhænge.
– Nye sportsgrene som for eksempel hockey stiller krav om kunstgræsbaner, og efterhånden som de nye generationer af fodboldstjerner vokser op på kunstgræs, vil det være utænkeligt at spille kampe på andet end kunstgræs. Hvis danske fodboldspillere skal gøre sig internationalt i fremtiden, skal de kunne træne hele året. DBU har da også lavet nye retningslinjer for brug af kunstgræsbaner og tillader nu kunstgræs i Danmarksturneringen og pokalturneringen fra sæsonen 2012/2013, slutter Niels Lützen.
