Anlægsnyt
NEDRIVNING - MELBY: Et bygningsværk, som stormen Bodil afslørede på stranden ud for det gamle skydeterræn på Melby Overdrev, vil ikke blive en ekstra turistattraktion for badegæsterne til sommer. Det er nemlig besluttet, at bygningerne skal væk, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Bygningsværket er skrøbeligt og kan falde sammen, og derfor har Naturstyrelsen og forsvaret sammen besluttet at fjerne det. I Naturstyrelsen venter man nu på et udspil fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der skal sørge for at få fjernet militæranlægget.
REGION SJÆLLAND
ASFALT - ORØ: Havneområdet på Orø er blevet skadet af stormen Bodil.
Store flader med asfalt er undermineret, så asfalten ikke har noget at ligge på, fortæller trafik- og ejendomschef i Holbæk Kommune Torben Hjelm til dagbladet Nordvestnyt.
Også enkelte steder på havnen i Holbæk og i Brostræde er der sket undermineringer, som kræver udbedringer.
REGION SYDDANMARK
CYKELSTI - SIMMERBØLLE: Trafik-, teknik- og miljøudvalget i Langeland Kommune har besluttet, at der skal foretages en beregning af, hvad det vil koste at anlægge en cykelsti på østsiden af landevejen mellem Simmerbølle og Tullebølle frem for i vestsiden. Det er to beboere i Simmerbølle, der er kommet med forslaget om den alternative placering, som man mener er mere sikker for de bløde trafikanter.
REGION MIDTJYLLAND
MULTIBANE - TØRRING: Tørring er nu kommet meget tæt på at kunne føre planene om en multibnae mellem skolen og Gudenåcenteret ud i livet, skriver Horsens Folkeblad.
Lokale- og Anlægsfonden bevilgede 150.000 kroner til projektet, og herefter er initiativtagerne kun 400.000 kroner fra målet på 1,75 mio. kroner. Projektet har også fået støtte fra mange andre sider, blandt andet fra DBUs multibanepulje og LAG. Det forventes, at arbejdet med etablering af banen kan sættes i gang i marts måned og banen stå klar til brug til sommer.
REGION NORDJYLLAND
SØ - MORSØ: En periodisk sø langs Næssundvej på strækningen fra bygrænsen ud mod hovedvej 26 skal i fremtiden sikre Nykøbing mod oversvømmelser. Det er hovedelementet i Morsø Kommunes klimatilpasningsplan, som blev færddiggjort som forslag af forvaltningen kort før jul, skriver Morsø Folkeblad.