23948sdkhjf

Studerende skal lære af vandbassin

Aarhus Ø har efter sommerferien fået et nyt bassin, som dels skal bruges til rekreative formål, dels som læringsmiljø for studerende
Soppebassin, skøjtebane og læringsmiljø. Det er nogle af de funktioner, som et nyt vandbassin ved Navitas på Aarhus Ø, hvor Ingeniørhøjskolen og Maskinmesterskolen skal bo.

- Kommende diplomingeniører og maskinmestre kan bruge noget af pumpeanlægget som led i undervisningen. Nogle af tingene kan de få lov til at manipulere med for at se forskellige reaktionsmønstre, mens der selvfølgelig også er andre ting, de ikke skal pille ved, forklarer Conni Simonsen, som er direktør for Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Adgangen til læringsmiljøerne under jorden, hvor hele pumpesystemet er, er kun tilgængeligt for de studerende, mens hele det overjordiske areal er for alle.

De studerende på de to skoler flytter ind til juli/august, og derfor skal vandbassinet stå færdigt dér. Oprindeligt var det Pihl & Søn, der vandt opgaven om at etablere bassinet, men nu er det M.J. Eriksson, der færdiggør projektet.

Rekreativt område

Vandbassinet, som også går under navnet spejlbassinet, fordi bygningerne spejler sig i vandet, får en vanddybde på 20 cm. Det betyder, at det både kan bruges til soppebassin om sommeren eller som skøjtebane om vinteren.

- Vi etablerer ikke installationer til at køle vandet ned med om vinteren, men når der kommer nok frost, og vandet automatisk fryser til is, så kan man skøjte, siger Trine Buus Karlsen, som er afdelingsleder for Trafik & Veje i Aarhus Kommune.

Det er dog ikke kun for at skabe læringsmiljøer og et rekreativt område, at man har valgt at etablere bassinet. Det har også en betydning i forhold til helhedsindtrykket af området.

Understreger ø-miljø

- Der bliver bygget kanaler hele vejen rundt om Navitas undtagen lige på det stykke. For at få helheden om at have vand hele vejen rundt om Navitas og dermed understrege, at der er tale om en ø, bliver spejlbassinet etableret, siger Trine Buus Karlsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187