Styr på likviditeten
Men her i krisen har vi set mange eksempler på, at virksomhederne ikke har haft en tilstrækkelig stram kreditstyring - også kaldet kreditmanagement.
Hvis virksomhederne har for store beløb i udestående hos kunderne, så koster det dyrt på likviditeten. Og dermed vokser risikoen for tab, hvis kunden ikke er i stand til at betale for den vare han har købt.
Vi har set nogle grælle eksempler på, at hele korthuse kan vælte, fordi store virksomheder, herunder også entreprenører, kan trække andre med sig i faldet, fordi der ikke betales for det der er købt hos underleverandører.
Der er mange måder at styre det på. Dels kan man jo aftale sig ud af det med kunden, således at der forfalder løbende a conto betalinger, som dermed reducerer risikoen, men der er også andre - omend dyrere løsninger, nemlig at forsikre sig igennem.
Det ideelle billede er jo at få pengene ved leverancen, men sådan er det jo langtfra altid i virkelighedens verden. Her må man være indstillet på at skulle agere bank i en vis udstrækning, men det er bestemt ikke en ønskværdig situation.
Alt andet lige kan det godt være at det er en omkostning, men det er bedre at få sine penge end ikke at få dem, og derfor kan en kreditforsikring godt være løsningen. Det er dog en af flere andre løsninger. Factoring er en anden, men det sender altid et uheldigt signal, når kunden skal betale sin faktura til en tredjepart - nemlig factoring-firmaet.
Overordnet er lange kredittider uheldigt. Det gælder ikke mindst også fra det offentlige, som har gjort en dyd ud af at betale sent. Selv om en offentlig kunde formentligt er en sikrere kunde, så er det ikke rimeligt, at den private virksomhed skal give lang kredit til en offentlig instans, som jo faktisk har sin likviditet til stede.
