23948sdkhjf

Dansk islæt i CO2-neutral by

Masdar City i Abu Dhabi er verdens første CO2-neutrale by. Byen er etableret af emiratet Abu Dhabis regering for at fremme udviklingen af vedvarende energi og clean-tech løsninger som alternativer til brugen af olie. Med et nyt kontor tager den danske pumpeproducent Grundfos nu plads blandt flere andre visionære selskaber i en global gruppe, der arbejder med miljøvenlig teknologi.

Det nye kontor er placeret i den første kommercielle bygning i Masdar City Freezone. Her er kontoret del af en såkaldt "clean-tech klynge", som indbefatter flere innovative selskaber fra hele verden.

Ved den officielle åbning blev det nye Grundfos-kontor indviet af Stephen Severance, der er Head of Corporate Development and Strategic Partnerships i Masdar City; den danske ambassadør i De Forenede Arabiske Emirater, Poul Hoiness, og Carlo Prola, der er Grundfos Senior Vice President.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079