23948sdkhjf

Fond for udstationerede

Det er ikke en uspændende tanke, Dansk Industri og CO-Industri lancerer om at danne en fond til beskyttelse af udstationerede medarbejdere.

Fonden skal ifølge forslaget gå ind og dække de udstationerede medarbejderes tab, hvis deres arbejdsgiver stikker af fra regningen eller alternativt går konkurs.

Det er en alternativ måde at beskytte udstationerede medarbejdere på, som ellers godt kan komme til at stå med håret i postkassen, når fagforeningen ikke lige er hurtig på aftrækkeren og får pengene hevet hjem via Arbejdsretten.

Et sådant forslag kræver en lovgivning, og den skal der givetvis forhandles om, hvis det ellers vinder gehør.

Der er forhold, der gør sig gældende, hvis man skal videre med forslaget. Forslaget indebærer nemlig fra industriens side, at man ikke ønsker kædeansvar. Noget som også byggeriet er imod, fordi det er ansvarspådragende overfor andre virksomheder.

Men det er positivt at arbejdsmarkedets parter sammen finder frem til et forslag, hvor udstationerede kan finde en slags beskyttelse mod virksomheder, som ikke har rent mel i posen, når det gælder medarbejdernes ansættelsesforhold.

Fonden vil i givet fald kunne ses som et supplement til Lønmodtagernes Garantifond, som går ind og dækker medarbejdernes tab, hvor det i dag er fagforeningerne, der via bodsbetalinger pådømt i arbejdsretten, betaler medarbejdernes kompensation. Betalingerne fra virksomhederne sker i dag til fagforeningen, hvor det ifølge forslaget i stedet vil ske fra en dertil indrettet fond.

Det er i alles interesse at udstationerede medarbejdere kan sikres, så de ikke pludselig kommer til at stå med et tab. Men det er vigtigt at slå fast, at det ikke er en indirekte vej at snige kædeansvaret ind på.

At én virksomhed skal stå på mål for en andens gerninger, når det gælder ansættelsesforhold, er ikke noget der passer ind i det danske juridiske system, endsige i den danske model.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078