Tyrkiet skal aftage dansk energi
For at nå målsætningen om 30 procent vedvarende energi, forventes den tyrkiske regering at investere godt 750 mia. kroner frem mod 2030.
Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) er i disse dage i Tyrkiet som led i opfølgningen på regeringens vækststrategi for Tyrkiet, der har til formål at øge den danske vareeksport til landet med 50 procent i peroden 2012-2016.
Ministeren skal blandt andet tale ved en konference om vindenergi arrangeret af den tyrkiske vindmølleindustri.