Den tunge trafik går under jorden
Infrastrukturen i Aarhus med fokus på tung lastbiltrafik får et gevaldigt løft, når den nye havnetunnel efter planen står klar i 2021. Licitationen laver en status på anlægsprojektet, som har været meget længe undervejs
Den nye havnetunnel bliver på cirka 1,9 km og kommer til at gå under Marselis Boulevard fra Åhavevej (i forlængelse af den strækning, hvor Aarhus Syd Motorvejen begynder/slutter) til indgangen ved Østhavnen (via den eksisterende tunnel under Strandvejen).
Etape 1 i projektet gik ud på at gøre Åhavevej to-sporet i begge retninger, og den plan er gennemført. Etape 2 gælder selve tunnelen.
Den skønnede anlægssum for etape 1 og 2 lyder på 1,8 mia. kroner, der finansieres på følgende måde: 400 mio. kroner kommer i hus via kommunal opsparing, staten bidrager med 250 mio., Aarhus Havn med 350 mio., EU-støtte fra MOS (Motorways Of the Sea) med 92 mio. og EU-støtte projektering med 32 mio. kroner.
I alt skulle der således være en sum på 1,124 mia. kroner på plads. Det resterende beløb finansieres af Aarhus Kommune.
Fik afslag på lån
Flere partier i Aarhus Byråd så hellere end gerne, at projektet allerede var sat i gang. Men Aarhus Kommune har ikke været i stand til at finde pengene. Sidst fik kommunen af Økonomi- og Indenrigsministeren afslag på dispensation fra lånerammen i perioden 2014-2018, da kommunen forsøgte at låne 780 mio. kroner. Det skyldes, at kommunen har igangsat et stort Letbane-projekt, som dermed står i vejen for havnetunnelen. Løsningen er i stedet egenfinansiering.
- Vi er fortørnede over afslaget og finder det er tåbeligt, at vi ikke kan komme i gang. Derfor er finansieringen lidt som et kludetæppe, siger Gert Bjerregaard, der er politisk ordfører for Venstre i Aarhus Byråd og ny folketingskandidat.
I den forbindelse tænker han også på området ved Marselis Boulevards husejere, der føler sig stavnsbundne i en periode, for hvilken indflydelse får anlægsarbejdet på huspriser og salgsmuligheder.
Gert Bjerregaard vurderer, at entreprenørmaskinerne i bedste fald kan køre i stilling i slutningen af 2016, men at det nok er mere realistisk, at gravearbejdet går i gang i begyndelsen af 2017, og at tunnelen står klar til brug fire år senere i 2021.
Graver dyb kanal
Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn og derudover landets største foderstofhavn. Al kørsel til og fra havnen går via Marselis Boulevard, der er en af Aarhus mest trafikerede veje for tung trafik. Tidligere kørte mange af lastbilerne, som skulle nord på, gennem byen og ad Randersvej, men grundet flere store byggeprojekter på den gamle havnefront, er den vej nu nærmest umulig at køre.
Tidligere optællinger på Marselis Boulevard viser, at der hver dag kører 15.000 køretøjer på vejen, heraf 2400 lastbiler og sættevognstog. Marselis Boulevard tæller fire meget trafikerede lyskryds. Hele den fire-sporede vej med grøn midterrabat, træer og cykelstier skal graves op til en flere meter dyb kanal. 500.000 kbm jord skal således køres væk og bruges som fyld i forbindelse med yderligere havneudvidelse af Østhavnen.
Tunnelen skal bygges op i beton som en dobbeltrørs-tunnel med adskilte trafikretninger. Herefter skal der ovenpå anlægges en ny Marselis Boulevard i samme stil som den nuværende.
Hvem der skal stå for entreprenørarbejdet, og hvordan kontraktforhandlingerne skal se ud, bliver afklaret efter EU-udbud, som sættes i gang i 2015. Aarhus Kommune udbyder projektet i en styret totalentreprise.
Fremtidssikret løsning
Aarhus Havns aktører ser frem til, at den ny havnetunnel står klar. En af dem er direktør Søren Thyrring fra Aarhus Container Trucking. Han siger, at en stor del af trafikpresset til og fra havnen allerede er lettet, efter at Åhavevej er blevet udvidet med et spor i begge retninger.
- Den ny havnetunnel kommer til at betyde, at vores chauffører kommer til at spare fire-fem minutter på den strækning, og det er godt. Men det allervigtigste, synes jeg, er de fordele, tunnelen giver for områdets beboere, skole og så videre, vurderer Søren Thyrring og nævner mindre forurening og støj samt større trafiksikkerhed.
Han peger også på, at Mols-Linien om nogle år flytter sine havneaktiviteter fra den gamle del af havnen, som nu er i fuld gang med at blive omdannet til bynære arealer med nye boliger og erhvervsbyggeri, til Østhavnen.
- Til den tid vil også den private trafik få gavn af den nye havnetunnel. Vi kommer til at slippe for en masse trafikale flaskehalsproblemer, siger Søren Thyrring.
Biler under jorden
Når den nye havnetunnel åbner, vil størstedelen af trafikken til havnen også gældende for private bilister foregå via den underjordiske adgangsvej. En ny metropol for private bilister vil givet blive det nye multimediehus, som lige nu er ved at blive bygget på den gamle havefront. Det bliver indrettet med et af Europas mest moderne parkeringsanlæg. Et underjordisk et af slagsen, hvor bilerne via elevator bliver parkeret automatisk uden fører.
Men lige nu handler det om et andet underjordisk projekt, og hvornår det første spadestik bliver sat under Marselis Boulevard. Den nye havnetunnel i Aarhus bliver landets længste landfaste tunnel med sine 1900 meter.