Det haster med akutjobbene
Langt flere end forventet står til at miste dagpengene - og derfor slår akutjobbene ikke til
Således lyder opfordringen fra både arbejdsløshedskassernes organisation AK-Samvirke og 3F.
Da regeringen og arbejdsgiverne i oktober lavede aftale om at oprette 12.500 akutjob, skete det på baggrund af en vurdering af, at 20.000 ledige ville være i risiko for at miste dagpengeretten i første halvår 2013. Nyeste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen siger nu, at det i stedet er 36.000, der er i risikozonen. Samtidig går det trægt med at få opslået akutjob. Indtil videre har der været opslået godt 3.000 akutjob.
- Forudsætningerne har været forkerte fra begyndelsen. Vi er blevet beskyldt for at være mørkemænd, men det viser sig desværre, at udsigterne er endnu mere dystre end vi har sagt. Ingen af vores tal har været overdrevne. Situationen er dybt alvorligt, og det burde få politikerne til at erkende, at der ikke er tale om en fuldt dækkende løsning, siger Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.
Voldsomt mismatch
Alene i 3F lyder fremskrivningen, at flere end 10.000 mister deres dagpenge i første halvår 2013, hvis de ikke får job inden. Allerede i januar mister knap 2.800 3F’ere dagpengene.
- Det var et godt initiativ, som regeringen og arbejdsgiverne tog med aftalen om akutjobbene, men så må man også forvente, at arbejdsgiverne lever op til aftalen. Akutjobbene nytter ikke noget, når der er et klar mismatch mellem akutjobbene og de lediges kompetencer. Af de akutjob, der hidtil er slået op, er kun 385 af jobbene relevante for vores medlemmer, siger Per Christensen, forbundssekretær i 3F.
Han gør opmærksom på, at der er 10.000 jobåbninger om ugen.
- Derfor handler det om vilje fra arbejdsgiverne. Vi beder vores nyledige om at stille sig bagest i køen, og så er det ikke for meget at forlange, at arbejdsgiverne og borgmestrene går forrest, når det handler om at gøre plads til de ledige, der er tæt på at miste forsørgelsesgrundlaget, siger han.
Få akutjob i byggeriet
Per Christensen mener ikke, at akutjobbene løser problemerne og appellerer til politisk handling, men tror dog ikke på politiske initiativer på denne sider af sommeren 2013.
Per Christensen noterer, at han har indtryk af, at DI og Dansk Byggeri gør et reelt stykke arbejde for at få medlemsvirksomhederne til at oprette reelle akutjob, men han understreger, at det haster.
Indtil videre har det været meget småt med akutjob i byggeriet. Mandag lå der således under kategorien bygge og anlæg 23 akutjob på jobnet.dk. Heraf var de tre lederstillinger og syv elektrikerjob. Kun et af opslagene handlede om en ufaglært specialarbejder. Desuden var der fire stillinger som teknisk servicemedarbejder i Roskilde Kommune.
Folk sendes hjem
- Vi er i en periode, hvor mange virksomheder sendes deres folk hjem, og det gælder både anlægsentreprenørerne og for eksempel elementfabrikkerne, hvor der beskæftiges en del ufaglærte. Derfor er der ikke mange jobåbninger i øjeblikket, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.
- Det er derfor ikke ond vilje, når der indtil videre er opslået få akutjob inden for byggeriet. Vi har været i dialog med virksomheder, og mange er klar over, at det er vigtigt at bidrage, men der skal jo være job at slå op. Jeg tror vi skal frem til forårsmånederne, før det begynder at rykke, siger Louise Pihl, som samtidig opfordrer de ofte selvrekrutterende sjak til også at tænke på deres udfaldstruede kolleger og derfor tage kontakt til a-kassen.
Udsigterne for de langtidsledige er imidlertid langt fra lyse, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.
- Konkurrencen om jobbene blive endnu hårdere, fordi prognosen spår, at arbejdsløsheden stiger. Derfor skal der skaffes ekstra mange akutjob, hvis folk ikke skal miste deres forsørgelsesgrundlag, siger han til Ritzau.
