Gode miner til slet spil
For det første er det dobbeltmoral, når politikere i Danmark, der kan sikre ordnede arbejdsforhold på Grønland blot ved at holde sig til den gældende lovgivning, står i kø ved de christiansborgske håndvaske af frygt for at blive anklaget for nykolonialisme, hvis de holder fast ved, at inden for det danske riges grænser, og her hører Grønland trods alt fortsat til, accepteres social dumping ikke, hverken i form af lønninger eller arbejdsmiljø.
Hvis Helle Thorning Schmidt er så ivrig efter at lade kineserne arbejde på Grønland under kinesiske løn- og arbejdsforhold, så må hun også den dag, hvor kinesiske minearbejdere omkommer på grund af manglende sikkerhed, stille sig op og tage ansvaret for en sådan hændelse. Naturligvis noget vi håber aldrig sker.
I en tid, hvor der i EU diskuteres netop indsats mod social dumping, udsender regeringen helt forkerte signaler, når den er parat til at acceptere det grønlandske krav. Hvis vi kan acceptere social dumping på Grønland, så må konklusionen fra EU og andre vel meget logisk være, at så accepteres det også i Vendsyssel eller måske på Bornholm.
Så længe danske skatteydere fortsat sender milliarder af kroner til Grønland - og såmænd også Færøerne - må det også være et krav, at disse penge ikke bruges til at etablere et system, der undergraver, hvad vi fortsat betragter som “den danske model".
Et helt andet spørgsmål åbner sig omkring de kinesiske arbejderes adgang til det danske arbejdsmarked. Hvis det skulle gå så galt, at Grønland mod al sund fornuft får mulighed for at importere underbetalt kinesisk arbejdskraft, må det være et krav, at der oprettes paskontrol over for alle fra Grønland kommende fly, så vi kan sikre os, at Grønland ikke bare bruges som springbrædt til en billet til det danske arbejdsmarked.
