23948sdkhjf

Entreprenør vinder hidtil største ordre

Det vejlensiske entreprenørfirma STB BYG A/S slutter 2014 af med en ordre på renovering af 189 lejligheder
Inden ordrebogen for 2014 bliver lukket helt i, kan entreprenørfirmaet STB Byg A/S fra Vejle notere sig som vinder af sin hidtil største entreprise.

Der er tale om en samlet renovering af 189 lejligheder i bebyggelsen Korskærparken i Fredericia.

Opgaven påbegyndes i april 2015 og omfatter en samlet renovering, modernisering og ombygning af alle 189 lejligheder fordelt på syv blokke

- Det er et stort projekt, som strækker sig helt frem til slutningen af 2016. Vores største opgave bliver at få logistikken til at gå op, da vi af hensyn til beboerne skal renovere én blok af gangen. Folk bliver genhuset, så vi skal kunne levere indflytningsklare lejligheder på de lovede datoer, hverken før eller efter. En opgave jeg føler mig sikker på, at vi har både erfaringen og mandskabet til at kunne løfte, siger STB Bygs adm. direktør, Jens Winther, i en pressemeddelelse.

Nye facader

Friarealerne omkring blokkene bliver forbedret med hensyn til tilgængelighed, opholdsarealer, legearealer, veje, stier og belysning.

Facaderne får nye teglelementer og der kommer nye tage. Alle installationer udskiftes og der bygges helt nye ventilationsanlæg. I to blokke bliver renoveringen lidt mere gennemgribende, da alle opgange her etableres med vindfang og elevatorer, og alle lejlighederne får forbedret tilgængelighed.

Fælles for samtlige lejligheder er, at de får renoveret køkken og bad, og her bliver de mange beboere i de 189 lejligheder fordelt på 23 opgange i de syv boligblokke ikke holdt uden for indflydelse, idet de selv kan være med til at vælge interiør.

STB Byg beskæftiger cirka 100 medarbejdere, hvoraf godt 60 er håndværkere, og omsætter for omkring 300 mio. kroner om året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094