23948sdkhjf

Danske elever er på det jævne

Danske grundskoleelever er kun middelgode til problemløsning, viser ny undersøgelse, der har testet flere tusinde skoleelever
Hvorfår tænder lampen ikke? Er kontakten i stykker, er strømmen afbrudt ,eller skal pæren skiftes?

Praktisk problemløsning af denne type er danske skoleelever blevet stillet over for i en ny Pisa-undersøgelse, der har testet flere tusinde grundskoleelevers kompetencer i problemløsning.

Og de danske elever er kun middelgode problemløsere, viser undersøgelsen, der blev offentliggjort i går.

Ifølge ‘Pisa Problemstilling’, som testen kaldes, mangler lidt over 20 procent af eleverne i Danmark funktionelle kompetencer i problemløsning. Det betyder, at de viser problemløsningskompetencer, der gør det vanskeligt for dem at deltage effektivt og produktivt i et moderne samfund, hvor gennemsnittet i OECD er 21 procent. I Danmark er det kun knap ni procent af eleverne, der er meget dygtige til problemløsning, hvilket er en smule færre end OECD’s gennemsnit, der er på lidt over 11 procent.

Tankevækkende

Undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at den nye folkeskolereform blandt andet vil sikre, at eleverne bliver bedre til problemløsning.

- Det er tankevækkende, at danske elever kun ligger middel i problemløsning, når det ellers er noget, vi har brystet os af, at danske elever var særligt gode til. Det kan vi gøre bedre. Med den nye folkeskolereform styrkes tværfaglige kompetencer som problemløsning, innovation og entreprenørskab. Både med flere timer, nye læringsmål for alle fag, produkt- og problemorienterede opgave- og prøveformer og et markant kompetenceløft af lærerne, siger hun.

Flere tusinde unge 15-16-årige elever har været igennem testen, og resultatet viser, at Danmark med 497 point ligger omtrent på OECD’s gennemsnit, som er 500 point. Det samme gør Østrig, Norge, Irland og Portugal. I toppen af listen befinder lande som Singapore, Korea og Japan sig. Af de nordiske lande ligger Finland som det eneste over OECD’s gennemsnit, mens Sverige ligger lige under.

Brug for problemløsere

Resultatet er skidt nyt for bygge- og anlægsbranchen, da det blandt andet er her, der er brug for dygtige problemløsere, mener Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.

- Vi må håbe, at folkeskolereformen kan løse problemet med sit fokus på praktiske fag, for det har vi savnet rigtig meget. Det er vigtigt at eleverne bliver introduceret for praktiske problemstillinger allerede i folkeskolen, så de kan få interesse for det, og senere vælge at tage en erhvervsuddannelse, siger hun.

I alt har 44 lande deltaget i Pisa Problemløsning. Opgaverne tester blandt andet, om eleverne kan lægge en plan eller strategi for at løse problemet og gennemføre den. Den tester også elevernes evne til at monitorere fremgang, reagere på feedback og reflektere over løsningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111