Anlægsfirma satser på ny kloakafdeling
Trehøje Anlæg lægger sine stigende mængder kloakentrepriser i en selvstændig afdeling af virksomheden, hvor kompetencerne blandt andet inden for renovering og byggeri bliver skærpet. Poul Buhl er ansat som daglig leder af afdelingen
Det har fået Trehøje Anlæg A/S i Vildbjerg til at satse på et nyt selvstændigt ben i virksomheden: En kloakafdeling.
- Antallet af kloakentrepriser er stigende. Og vi mener, at området vil vækste yderligere. Derfor øger vi fokus på det og har ansat Poul Buhl som daglig leder af afdelingen, siger Kjeld Risom, der som uddannet kloakmester tidligere selv har stået for kloakarbejdet.
- Med Poul Buhl har vi hentet en kapacitet med mere end 30 års erfaring og knowhow. Kombineret med at vi har den sidste nye viden om faget qua vores uddannelser og kan levere tegninger lavet i Autocad 2D. Det er et godt match, som vi tror meget på.
Poul Buhl har en fortid fra blandt andet de lokale virksomheder JCN Bolig i Timring og Gustav H. Christensen fra Herning, men specialiserede sig fagligt i forhold til kloakentrepriser allerede i 1983 hos Chr. Brinck & Søn.
No Bøvl
Hos Trehøje Anlæg blev kloakopgaver et voksende område, da firmaet begyndte at udføre ejendomsservice blandt andet for boligselskaber. I takt med at antallet af boliger, virksomheden varetager, vokser, desto mere kloakarbejde er det kommet til.
- Men i de kommende år, vil der komme endnu mere. Blandt andet på grund af lovgivningen omkring separeret spildevand og krav om bundfældningstanke ved husstande i det åbne land, siger Kjeld Risom og peger på, at Trehøje Anlæg eksempelvis har erfaring med beplantede filteranlæg, som renser vandet 99,9 procent og således overgår lovkravene, og anlægget kan laves indtil 15 meter fra en vandboring.
Men også for den almindelige ejendomsindehaver, har Trehøje Anlæg kompetencer og specialudstyr, som kan gøre en besværlig kloakopgave nemmere.
- Et godt eksempel er punktrenovering, hvor vi kan reparere et rør eksempelvis under indkørslen eller under køkkengulvet uden, at vi behøver at bryde gulv eller belægning op. Vi har også eget spuleudstyr og tv-udstyr, der kan kortlægge hele bygningens kloaknet, siger Kjeld Risom som hen over årene har fået en lang række kunder, hvor Trehøje Anlæg står for ejendomsservice deriblandt også kloakentreprisen.
Også i det nye
- Det er alt fra budgettering i forhold til renoveringer og vedligehold til klimasikring af boligmassen og også kloakkerne, siger Kjeld Risom og forsikrer, at Trehøje Anlægs interne valgsprog: No Bøvl også gælder i den nye afdeling.
- Vores målsætning er at gøre det nemt for vores kunder. Eksempelvis ved at levere til aftalt tid og pris. Og altid sikre en god kvalitet. Så kunderne er sikre på, at tingene bliver lavet rigtigt første gang. Det er så ærgerligt, hvis et stykke kloakarbejde viser sig ikke at være i orden fem år senere, siger Kjeld Risom.