Renovering med fokus på æstetik og energien
Der er fokus på at skabe job for håndværkerne, når byggemarkedskæden XL-BYG i en kampagne til de private boligejere tager fat på energirenoveringer med vægten på udskiftningen af vinduer
Og vinduesprojekter er blandt dem, der er højt prioriteret. Der kan nemlig være rigtigt mange penge at spare på varmeregningen, hvis vinduerne er nye og energirigtige. Er man som boligejer i tvivl, om vinduesudskiftningen er den bedste løsning, er et energitjek af boligen en god ide. I XL-BYG regi blev cirka 400 håndværkere i efteråret 2011 uddannet til professionelle energivejledere, der kan udføre disse energitjek.
Øget beskæftigelse
Grundstenen i XL-BYG kædens vindueskampagne er at hjælpe de danske boligejere gennem hele processen og guide dem til den rigtige hjælp og tilskud til renoveringsprojektet. I samme omgang skabes der øget beskæftigelse til kædens håndværkerkunder. Til at udføre energitjekket samt til selve renoveringsarbejdet.
- Mange boligejere drømmer om nye vinduer, først og fremmest fordi det er fornuftigt og energibesparende, men selvfølgeligt også på grund af æstetikken og muligheden for et smukt hjem. I XL-BYG synes vi, at det skal være nemt at skifte vinduer for vores kunder. Vindueskampagnen skal derfor vise, at processen er enkel, siger marketingchef i XL-BYG, Alice Monberg og fortsætter:
- Med afsæt i et møde med vindueseksperten i XL-BYG hjælper vi kunderne godt i gang, og til den praktiske del af arbejdet kan vi være med til at etablere kontakt til mange dygtige håndværkere.
Praktisk hjælp
De private boligejere kan få både økonomisk og praktisk hjælp til energirenoveringen.
Den økonomiske hjælp er håndværkertilskudsordningen, der giver op til 15.000 kr. i fradrag for alle personer over 18 år i forbindelse med håndværkerlønudgiften.
Den praktiske hjælp til boligejerne ønsker XL-BYG, at deres professionelle håndværkerkunder skal stå for, som derfor kan aflevere visitkort hos den lokale XL-Byg.
- Set med de professionelles briller, kan øget interesse i vinduesudskiftning og energirenovering hos privatkunderne være med til at skabe en øget beskæftigelse. Det samme kan markedsføringen af energitjekket overfor de private kunder, siger Alice Monberg.
- At udvide jobmulighederne for vores professionelle kunder er et kerneområde, som også var grunden til at der blev satset stort på at uddanne energivejledere i efteråret 2011. På den måde kan vi skabe synergi mellem de kompetencer vores håndværkere har, og de budskaber, vi ønsker at påvirke de private kunder med, understreger marketingchefen.
Vindueskampagnen startede i alle XL-BYG kædens byggecentre i uge 14 med ekstra stærke tilbud på vinduer fra kendte leverandører. Kampagnen fortsætter i første omgang indtil udgangen af næste uge.