Først på eftermiddagen i dag offentliggør forligsmand Asbjørn Jensen, om det private arbejdsmarked skal ud i konflikt eller om lønmodtagere og arbejdsgivere har sagt ja til mæglingsforslaget og dermed overenskomsterne. Arbejdsgiverne har taget stilling i kompetent forsamling forleden, og det er ventet, at det er et enstemmigt ja. Lønmodtagerne har taget stilling ved urafstemning. Trods et økonomisk magert resultat forventes også herfra et ja til resultatet.
Der er tale om samlet godkendelse eller forkastelse. Til forkastelse af mæglingsforslaget kræves, at et flertal af de i deltagende i urafstemningen har stemt imod forslaget. Hvis mindre end 40 procent af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, kræves tillige, at mindst 25 procent af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget.
Stemmeprocenten for to år siden var knap 34 procent.