23948sdkhjf

Milliardinvesteringer på vej i kommuner

Ifølge ny rapport er de kommunale bygge- og anlægsbudgetter i år på cirka 22 mia. kr.
De danske kommuner har ifølge en rapport fra Nohr-Con, der er en privatejet og uafhængig virksomhed, tilsammen afsat cirka 22 mia. kr. til anlæg af nye bygninger og veje samt renoveringer i budgetterne for 2012-2013.

Anlægsinvesteringerne i år byder på en stigning på hele fem milliarder kroner i forhold til sidste år.

Licitationen har spurgt chefkonsulent Michael Laursen i Kommunernes Landsforening om tallene stemmer overens med KL’s egne tal, men han er lidt mere forsigtig og siger, at tallet snarere er omkring 20 mia. kr.

Anlæg af veje og reparation af disse ligger ifølge Nohr-Con øverst på investeringslisten, men kommunerne har blandt andet også afsat milliarder til anlæg og renovering af skoler samt til byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger.

Fem områder

Kommunerne i Region Hovedstaden tegner sig igen i år for det største investeringsbeløb på anlægsområdet med hele 8,8 mia. kr., mens kommunerne i Region Midtjylland følger efter med knap 4,8 mia. kr. i 2012.

Overblik

Det er som sædvanligt de største kommuner i regionerne, København og Aarhus, som opererer med de største anlægsbudgetter.

Rapporten viser for hver enkelt kommune, hvor meget man planlægger at investere på de forskellige anlægsområder.

Det er fjerde år i træk, at Nohr-Con samler kommunernes planlagte anlægsinvesteringer. Rapporten er tænkt som et værktøj til byggeriets aktører til at få overblik over, hvor og hvornår projekterne kommer, og hvor meget der skal investeres i de forskellige områder på landsplan, regionalt og i de enkelte kommuner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095