Med rettidig omhu
Så kontant siges det, at den nu afdøde Mærsk Mc-Kinney Møller afviste anbefalingerne fra juridiske eksperter, da den tidligere energiminister Poul Nielsson (S) reelt eksproprierede en del af oliefelterne i Nordsøen. Mange juridiske eksperter mente ellers, at skibsrederen ville have endog MEGET gode chancer for at vinde en retssag om olierettighederne.
Der er næppe heller tvivl om, at det gjorde ondt på den gamle skibereder, da han måtte erkende, at Danmarks tid som skibsbyggernation var ovre med lukningen af Lindø-værftet. Ikke alene ud fra koncernen Mærsks synspunkt, men fra Danmarks.
Mange steder i landet findes der i form af monumentale byggerier eksempler på, at begrebet "rettidig omhu" gennemsyrede alle beslutninger, der blev truffet på skibsrederens vegne.
Det mest monumentale byggeri har været Operahuset i København, men af andre byggerier kan nævnes et konferencecenter på Cambridge University, Maersk Training Center i Svendborg, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi ved Odense Universitet - nu Syddansk Universitet, A.P. Møller-Mærks hovedsæde på Esplanaden i København og de senere år også det danske gymnasium i byen Slesvig syd for grænsen. Sidstnævnte endnu et eksempel på det nationale sindelag i skibsrederens familie.
Dertil kan lægges Amaliehaven i København, renoveringen af Kastellet og renoveringen af den smukke indgangsportal til den gamle Børsbygning på Slotsholmen.
Mærsk-koncernen er også et godt eksempel på, hvad det kan føre til af positivt afkast, når politikerne bestræber sig på at sikre specifikke virksomheder optimale arbejdsvilkår.
De enorme investeringer i oliefelterne i Nordsøen har ganske vist gavnet Mærsk-koncernen, men det har ikke mindst gavnet den danske statskasse.
Og når man af virksomhedens indtjening også kan skænke det danske samfund enorme gaver, som ikke mindst Operaen vidner om, så må det erkendes, at Mærsk Mc-Kinney Møller har sat sit aftryk på dansk byggehistorie, hvor han påtog sig en rolle, der tidligere blev udfyldt af monarkerne.
Overalt på verdenshavene møder man den hvide stjerne på den lyseblå baggrund, og altid med Dannebrog vajende fra agterstavnen. Det skyldes først og fremmest en fantastisk indsats af én person, der kronede sin indsats for Danmark, da dronningen udnævnte ham til Ridder af Elefantordenen. En hæder som meget få selv i Jantelovens fædreland satte spørgsmålstegn ved var velfortjent.
Det bliver spændende at se, om efterfølgerne kan løfte arven, og ikke mindst for Danmark, om de også vil prioritere begrebet "fædreland" i forreste linie.
