Hospital igangsætter esco-projekt
Projektet betyder, at 90.000 hospitals-kvadratmeter skal gennemanalyseres for at udpege moderniseringstiltag og muligheder for energirenovering. Indledende analyser afslører, at hospitalet kan spare omkring 5-6 mio. kr om året.
Projektet er udformet som et såkaldt ESCO-projektet, hvor investeringerne betales af de forventede og garanterede energibesparelser. Hospitalet har valgt at arbejde med en tilbagebetalingstid på det samlede projekt på 17 år, hvilket gør det muligt at tænke i mere gennemgribende renoveringer af klimaskærmen. I projektet tænkes også andre løsninger som forbedrer sygehusets drift, ligesom der også kigges på øget patientsikkerhed.