Vinteren styres fra Aalborg
og det går nemmest når himmel og jord står i ét
- Ja, siger Jørgen Stenholt Hansen.
Og dermed kan dén diskussion godt lukkes. Han véd nemlig, hvad han taler om.
Det er Jørgen Stenholt Hansen, der har ansvaret for saltforbruget – sådan i store træk. Han er nemlig vinterkoordinator hos Vejdirektoratet og i med helt i front, når Kong Vinter raser over Dannevang.
- Nedbør og opklaringer giver os hele tiden problemer. Hvor store bliver hullerne i skyerne? Hvor kommer bygerne, og hvor kraftige bliver de? Prognoserne kan ændre sig inden for en time, og så er det altså et problem for os, at vi skal vide det fire timer inden, vi skal sætte saltningen i gang. Så ind imellem salter vi en rute for meget. Specielt i starten og slutningen salter vi med livrem og seler, fortæller Jørgen Stenholt Hansen.
Vinteren styres fra Aalborg. Det er her, Vejdirektoratets vintercentral har til huse. 12 vintervagter bemander centralen i syv måneder om året. I vinterperioden er den typiske bemanding på to vintervagter i dagtimerne og tre om natten. I begyndelsen og afslutningen af perioden fra 1. oktober til 1. maj klares vagten af en enkelt mand.
- I hårde vintre suppleres de faste på vagtskemaet med indkaldte vagter, og vi kan have op til seks mand i sving ad gangen, når det virkelig går løs. Det hele går nu nemmest, når himmel og jord står i ét. Så handler det jo om totalt udkald over hele landet med 700 køretøjer plus gummigeder og sneslynger, forklarer Jørgen Stenholt Hansen.
- Så koster det til gengæld også. Når vi salter på alle ruter, koster det cirka 800.000 kroner pr. saltning. Og der kan være flere saltninger i løbet af samme døgn. Det er 200 af de i alt 700 køretøjer, der foruden sneplov også har saltspreder med. Hvis vi har gang i hele beredskabet med samtlige 700, løber regningen for et døgn op i omkring 10 mio. kroner, fortæller Peter Risegaard Jakobsen, der er afdelingsleder for vintercentralen.
Den voldsomme forskel på økonomien i at salte og fjerne sne er, at sneplovene skal over strækningerne hver anden time, når der virkelig kommer sne.
- Foruden motorvejene, har vi masser af veje igennem byerne at tage vare på, og inde i byerne er stierne en stor opgave, siger Peter Risegaard Jakobsen.
Intet reelt alternativ
- Nogle af lastbilerne med saltspredere har to tanke. En med almindelig salt og en med alternative tømidler, som er mere skånsomme end salt. Men de alternative midler er så dyre, at der reelt ikke er noget alternativ til salt på langt hovedparten af vejsystemet. Salt kan virke ned til minus otte-10 grader, men jo lavere temperaturen er, jo mere salt er der også behov for. Når vore depoter rundt omkring er fyldt op, har vi 10.000 tons salt at tage af. Depoterne fyldes så løbende op med nye forsyninger, og i løbet af en normal-vinter bruger vi i omegnen af 55.000 tons, fortæller Jørgen Stenholt Hansen.
Aalborg blev hovedkvarteret for den nationale vintertjeneste i 2010.
- Før kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, var det amterne, der stod for vintertjenesten både på egne veje og på statens veje. Det betød, at der var en vagtcentral i alle amter. Efter reformen fik seks vejcentre opgaven med hver sin vagtcentral. De gjorde naturligvis tingene på hver deres måde, og da man ønskede ensartethed i indsatsen over hele landet, blev der etableret en central enhed for vintertjenesten i hele Danmark. Den fælles central kom til at ligge i Aalborg, siger afdelingsleder Peter Risegaard Jakobsen.
Går ikke i sommer-hi
Centraliseringen har medført en kraftig reduktion i bemandingen. Da der tidligere var seks vejcentre, var hvert center bemandet med seks mand. Totalt 36. I dag klarer vintercentralen i Aalborg sig altså med en tredjedel. De 12 mand kører i vagtturnus med vagter af 12 timer.
- Det giver helt klart en styrke, at vi er samlet i én enhed. Totalt er vi 25 medarbejdere i afdelingen. Foruden de 12 vintervagter, er der fem målestationsteknikere, administrationsfolk samt ledelse, forklarer Peter Risegaard Jakobsen.
Snemændene i Aalborg går ikke i sommer-hi, når sæsonen med risiko for sne og is er lagt bag. Efter sæsonen skal der evalueres med de mange entreprenører, der har den udfarende kraft rundt omkring på vejene, og som kaldes ud af vintervagterne i Aalborg.
- Vi ser naturligvis også på materieludskiftninger, når sæsonen er ovre. Køretøjerne tilhører entreprenørerne, men sneplove og saltspredere er vores. Der skal laves nye saltaftaler, og der skal laves nye målestationer, som kan forsyne os med informationer. Vi etablerer nye målestationer og sætter nye kameraer op rundt omkring i et tættere og tættere net, fortæller vinterkoordinator Jørgen Stenholt Hansen.
Flere målestationer
Fra august og frem til oktober klargøres samtlige målestationer og kalibreres, så de alle giver hele nøjagtige visninger. Da kalibreringen skal foregå omkring nul grader, kan den trække ud helt ind i december.
- I øjeblikket har stat og kommuner 460 målestationer rundt i landet. Det er faktisk vore teknikere, der bygger målegrej ind i skabe, som vi så sælger til kommunerne. Alle målingerne går til DMI, hvor de så indgår i de beregninger, som vi også får op på vore skærme her i vintercentralen, siger Jørgen Stenholt Hansen.
Målingerne er også en vigtig del af Vinterman-systemet, som er Vejdirektoratets eget styresystem og helt centralt i hele vintertjenesten.
- Vinterman er udviklet i Vejdirektoratet sammen med kommunerne. Vi begyndte at bygge Vinterman op i 1990. Fem amter havde hver deres system, som man så byggede sammen. Siden er det udviklet til et system, der er ganske unikt i verden. Det er da også solgt til udlandet, fortæller Jørgen Stenholt Hansen.
Fremtidig sneudsigt
Og hvordan bliver vinteren 2014-2015 så?
- Hvis der kommer sne, så er der stor risiko for, at det bliver større mængder. Vi har haft varme temperaturer i havvandet i længere tid end normalt. Det vil give mere sne, hvis kulden rigtig sætter ind, fastslår den erfarne koordinator på vintercentret i Aalborg.
