23948sdkhjf

Tilbage til fællesskabet

Danske byers udbud af boligtyper og ejerformer er under pres. Derfor opfordrer Tænketanken Byen 2025 blandt andet kommunerne til stille krav om variation i udbuddet i nye boligområder
Ghettodannelser og bredere kløfter mellem rige og fattige. Et opdelt boligmarked og en fællesskabsfølelse på retur.

Der er mange pessimistiske og kritiske røster i debatten om fremtidens bo- og byformer.

Men der er også mange gode tiltag og uudnyttede potentialer, mener Tænketanken Byen 2025, nedsat i foråret 2013 af minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen.

Tænketankens består af 19 medlemmer og har SBi-professor Claus Bech-Danielsen i spidsen. Derudover består den af et bredt udsnit af eksperter inden for rådgivning og planlægning, byudvikling og boligudvikling, herblandt flere arkitekter, en fremtidsforsker, bystrateger og udviklingsdirektører fra både byggebranchen og den boligsociale sektor.

Stil krav om variation

At større danske byers udbud af forskellige boligformer er under pres, er en af konklusionerne fra Tænketanken, der har offentliggjort ialt 13 forslag til forandringer.

Tænketanken, der har forsøgt at kigge cirka 10 år frem i tiden, opfordrer kommunerne til i højere grad end i dag at stille krav til variation i udbuddet af boliger i de nye byområder, der uværgerligt opstår når flere tusinde søger mod de store byer.

Byen 2025’s medlemmer anbefaler derfor, at der udvikles et nyt værktøj i form af såkaldte variationsformler i lokalplaner, der stiller konkrete krav til variation - men vel at mærke uden at detailstyre.

Også en direkte opfordring til den opdragsgivende minister lyder der i anbefalingerne:

“Ministeriet bør i partnerskab med udvalgte fonde og foreninger udskrive en idékonkurrence om nye fælleskabsboliger, der styrker fællesskabet i et boligområde uden at lukke sig for den resterende bydel.

Sammenhængskraft

Tænketanken Byen 2025 har med andre ord været i gang med at nytænke de processer, der skaber større sammenhængskraft og samhøringhed:

- Mjølnerparken er med sin gode planproces et eksempel på en positiv udvikling, sagde Københavns stadsarkitekt og medlem af Tænketanken Tina Saaby forleden til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hun tilføjer, at arkitektur og byplanlægning naturligvis aldrig kan stå alene, men at man med ny helhedstænkning - og færre hegn mellem bydelene - kan skubbe til en positiv udvikling:

- Det er en generel og nødvendig udfordring at se på de udsatte boligområder som en del af byen. Det er ikke gjort i tilstrækkeligt omfang før. Men det gør man nu. Ligesom der er en udbredt erkendelse af, at skal man ændre beboersammensætningen kræver det mere end velfungerende lejlighedsrenoveringer. Det kræver en langt mere tværfaglig tilgang til, hvordan de almene boliger møder byen, siger Tina Saaby.

Demokratisk problem

Det er et demokratisk problem, når borgerne ikke føler sig tilstrækkeligt involveret i byens udvikling, skriver Tænketanken.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har den 14. og 18. november beskrevet Kanalprojektet Enghave Brygge, hvor borgere har præcis den følelse.

Medlem af tænketanken, Jane Sandberg, nu afgået direktør i Arkitektforeningen, er en stor tilhænger af ekspertgruppens forslag om at løfte processen, så den svarer til lokalplanprocesserne. Det forslag, der i tænketankens publikation hedder “Dansk Model for radikal forandring af udsatte bykvarterer": - Det giver en større smidighed i hele den demokratiske proces og bedre muligheder for at høre alle. Borgerne og brugerne er jo de samme, og de vil med denne model ikke få en fornemmelse af at blive tromlet, siger hun.

Jane Sandberg understreger, at netop de foranliggende analyser af område og beboersammensætning giver gode muligheder for at vide, hvad man skal have mere af, hvad man skal bevare, og hvad man skal fjerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125