MT Højgaard tror på vækst i Norge
Entreprenørfirmaets norske afdeling satser på 10 til 15 flere ansatte i løbet af 2015
- Markedet er definitivt i vækst og for at kunne realisere vores strategi om, hvor vi ønsker at være om få år, skal vi vokse med 15 til 20 stillinger i 2015, siger MT Højgaards adm. direktør i Norge, Ulrik Therkilsen, i en pressemeddelelse.
Som et led i ekspansionsplanerne rykker MT Højgaard samtidig ind i nye lokaler i Oslo.
- Vi flytter fra 250 kvm til næsten 500 attraktive kvm, så nu er vi klar til ekspansion. Om få år skal vi gerne have fordoblet antallet af ansatte fra de nuværende 26, fortsætter Ulrik Therkilsen.
I de nye lokaler får MT Højgaard selskab af datterselskabet Scandi Bygs norske afdeling, som er specialiseret i modulbyggeri.
Sammen med MT Højgaard er Scandi Byg i gang med byggeriet af en børnehave i Oslo, som skal opføres delvist med moderne præfabrikerede moduler.