23948sdkhjf

Der er stadig meget at gøre

Der er lang vej igen, når 16 procent af EU’s udbud annulleres. Det er ikke just til gavn for produktiviteten i bygge- og anlægssektoren, når store udbud annulleres. Det koster seriøst mange penge at beregne et tilbud, og det er ganske enkelt spild af penge, hvis projektet alligevel ikke gennemføres.

Det er ikke kun virksomhederne, der mister mange penge og produktivitet. Det er også udbyderne selv. Det er ikke småsummer, der bruges på at lave udbuddet, og så meget desto mere ærgerligt er det, når udbuddet ikke holder vand, og derfor må annulleres.

Der tales og skrives meget om de offentlige udgifter. Der er mange måder at spare på, men her er da et område, der rent konkret kan spare seriøst mange penge, hvis udbudsfasen bliver mere effektiv.

Og der er faktisk danske virksomheder, som har vist noget af vejen frem. Det kan godt lade sig gøre at bygge et hus effektivt, hvis bare alle parter involveres fra starten. På den måde kan man sammen planlægge byggeriet, og fra starten få de rigtige løsninger frem. Så dialogen er et område, der skal dyrkes langt tidligere i en projektfase.

Udbydernes - herunder også kommunernes - kvalitet i selve projektmaterialet er langt fra god nok. Alene her er der en lang række fejlkilder, som kunne elimineres, hvis man indleder dialogen på et tidligere tidspunkt, forudsat at man faktisk har de rigtige kompetencer i spil til at udføre projektmaterialet.

En analyse viser, at ikke mindre end 16 procent eller 885 af de danske EU-udbud blev annulleret. Til sammenligning blev blot fem procent af de tyske, otte procent af de norske og fem procent af de finske EU-udbud annulleret.

Og prisen er høj. Selvom analysen ikke ønsker at generalisere, kan man ud af de inkluderede casestudier læse, at prisen for annullering og genudbud af et EU-udbud hos ordregiveren, altså den offentlige institution, ligger på omkring 100.000 kroner.

Med 885 annullerede udbud beløber det sig altså til små 90 mio. skattekroner, der er spildt på absolut ingenting. Dertil kommer så entreprenørernes spildte kræfter - og penge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11