Rådgivningsvirksomheden Alectia får ny bygherrerådgiver
Karin Bundgaard er uddannet akademiingeniør i bygning ved DTU, hvor hun blev færdig i 1992, og hun kommer fra en stilling som bygherrerådgiver hos Kuben Management A/S, hvor hun var økonomisk og juridisk bygherrerådgiver for almene boligorganisationer og kommuner. Hun har desuden forestået gennemførelsen af flere større udbud og projektkonkurrencer, og tidligere har hun arbejdet som projektleder ved større entreprenørvirksomheder samt som privat udvikler, hvor hun blandt andet udviklede nye boligområder.