Kommuner opgiver solceller
En stor del af landets kommuner har opgivet planer om at opsætte flere solcelleanlæg på grund af manglende økonomisk incitament
Det viser ny undersøgelse fra KL’s nyhedsbrev Momentum. Undersøgelsen er foretaget blandt kommunernes teknik- og miljøborgmestre og viser, at et omfattede regelcirkus og forringede vilkår har fået 45 procent af landets kommuner til at opgive alle planer om yderligere solcelleanlæg, mens 40 procent har opgivet nogle af planerne, mens 10 procent lige nu overvejer, om de skal opgive planerne om yderligere solcelleanlæg.
Licitationen - Byggeriet Dagblad har før fortalt om kommunernes utilfredshed med, at kommunale solcelleanlæg i 2013 blev omfattet af elforsyningsloven, så kommunerne skal oprette selvstændige selskaber for hvert eneste nyopførte solcelleanlæg. Samtidig bliver overskuddet fra solcelleanlægget modregnet i de kommunale bloktilskud, så kommunerne som eneste offentlige instans ikke får el-besparelsen fra solcelleanlæg for sig selv.
Mens staten snupper 40 til 60 procent af besparelsen gennem bloktilskuddet, når udgifter til selve anlægget og driften er betalt, får regionerne og staten derimod selv gavn af hele deres opnåede besparelse.
Meget bureaukrati
Jørn Pedersen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i KL, kan ikke se logikken i, at kommunale solcelleanlæg skal sidestilles med elforsyningsvirksomheder.
- Lovgivningen er så bureaukratisk og trak det økonomiske grundlag væk, så det ikke giver mening for kommunerne at opstille solceller. Det er enormt ærgerligt, for kommunerne ønsker blot at opsætte solcelleanlæg på deres bygninger, fordi de gerne vil producere miljøvenlig strøm til eget forbrug på skoler, daginstitutioner og ældrecentre og derigennem levere et bidrag til omstillingen til vedvarende energi og reduktionen i CO2-udledningen. Hvorfor i alverden vil man lægge hindringer i vejen for det, siger Jørn Pedersen til Momentum.
Ifølge opgørelsen fra KL ligger der i dag færdigklare kommunale solcelleprojekter for cirka 16,5 MW, som nu bremses. Undersøgelse viser desuden, at udbygning af solceller indgår i kommunens klimaplan, klimamålsætninger eller plan for energirenovering af kommunens bygninger i 74 procent af alle kommuner.
Ingen mening
Hos branche- og arbejdsgiverorganisationen Tekniq, ærgrer chefkonsulent Søren Rise sig over, at kommunernes bremses i deres solcelleudbygning, men ser dog et lys for enden af tunnellen.
- Klimaminister Rasmus Helveg har i dag tilkendegivet, at han vil se på muligheden for at ændre vilkårene, så kommunerne får bedre muligheder for at drive solcelleanlæg til eget brug. Indtil da står vi i den bizarre situation, at kommunalbestyrelserne ønsker at bidrage yderligere til den grønne omstilling, mens Folketinget ikke vil tillade det. Situationen plejer at være omvendt: Folketinget har svært ved at få ansøgere til de grønne puljer, siger Søren Rise og fortsætter:
- Det er mit indtryk, at de fleste kan se, at det er en urimelig forskelsbehandling af kommunerne. Det glæder mig derfor, at man fra politisk hold nu vil give kommunerne bedre rammer for at sætte solceller op. Som reglerne nu, giver det ikke mening.
Beregninger fra Dansk Solcelleforening viser, at produktionsprisen nu ligger på 75 øre pr. kilowatt-time fra et nyanlagt solcelleanlæg. Til sammenligning koster det 105 øre at fremstille en kilowatt-time på Anholt Havmøllepark.
