Fire in the hose...!"
Højderedning er en speciel disciplin for brandfolk, som skal beherskes. Derfor gør øvelse mester
Alle bygninger på pladsen rækker nu op over 22 meter, hvilket stiller særlige krav til sikkerheden, hvis der skulle opstå en alvorlig hændelse.
Efter planen
Specialtjenesten testede deres procedurer i forbindelse med en tænkt situation, hvor blandt andet en kranfører får et ildebefindende og skal reddes ned.
- Alt gik efter planen. Vi gennemførte en del af højderedningsøvelserne fra én af de mere end 60 meter høje kraner. For os er det vigtigt at komme ud af vores vante rammer og dygtiggøre os i at foretage en redning i højden samtidig med, at vi sikrer os selv, siger Thomas Vince, brandmand i Københavns Brandvæsens Specialtjeneste.
Høj prioritering
Erling Thygesen, der er projektdirektør i NCC Construction Danmark udtaler:
- I NCC prioriterer vi sikkerhed meget højt og har et klart mål om nul ulykker. Derfor er det naturligt for os at stille byggepladsen til rådighed for Københavns Brandvæsen til en redningsøvelse. Der kan komme værdifuld læring ud af en øvelse som denne, og selvom vi har vores eget beredskab, vil det være dem, vi vil henvende os til for hjælp, skulle der opstå en alvorlig hændelse i højden.
Det sker faktisk, at der skal specialuddannet personale op for at redde folk i højden.
Licitationen har kendskab til en hændelse i Oslo, hvor en kranfører på en meget høj byggekran fik et alvorligt ildebefindende. Her måtte man også rekvirere specialuddannet redning for at få manden sikkert ned på jorden.