23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SJÆLLAND

NÆSTVED: Det er godt et år siden, at udviklingsdirektør Kim Conrad Petersen fra firmaet ConDidact første gang lancerede planerne om et oplevelsescenter for kroppen kaldet Corpusius, som Næstved Kommune har afsat arealer til på Stenlængegårdens område, skriver Dagbladet Nordvestnyt.

Nu er budgettet stort set på plads efter det seneste års tid er brugt på undersøgelser og beregninger. Disse skal nu bruges, når store fonde skal søges om i alt 200 mio. kroner til opførelsen.

En markedsanlyse anslår et årligt besøgstal på godt 200.000. Arkitektfimaet White har tidligere lavet tegninger af Corpusius i seks etager, men det har senere vist sig at man ofte bygger sådanne attraktioner i et eller højest halvandet til to plan, så derfor skal der nye visualiseringer til.

Hensigten med Corposius er at det skal give viden om kroppen på den sjove måde.

Planen er en bygning på 5.500 kvm til en samlet pris på lige omkring 200 mio. kroner, der bliver finansieret af fonde.

REGION HOVEDSTADEN

RØDOVRE: Rødovre får et nyt voksenuddannelsescenter, der kommer til at skabe endnu mere liv i bykernen, skriver Rødovre Kommune på sin hjemmeside.

Vestegnen HF & VUC har købt en grund på Egegårdsvej 75 i Rødovre, hvor det kommende uddannelsescenter vil få en central placering.

Bygningen bliver på 2.800 kvm i fire etager, og der forberedes en femte etage, som i første omgang etableres som tagterrasse og anvendes til udendørs ophold i pauser, men også til udendørs undervisningsaktiviteter. Det bliver en skole for fremtiden, der kan ændres og imødekomme undervisningsbehov også om 20 år.

TAASTRUP: Taastrup Svømmehal skal udbygges med en hal med et bassin på 10 baner à 50 meter. Desuden skal der laves ny indgang og nye omklædningsrum.

Høje-Taastrup Kommune har udbudt udbygningen af Taastrup Svømmehal med endnu et svømmebassin, men da ingen afgav et tilbud, må udbuddet gå om.

Arbejdet med det nye udbud er nu i fuld gang. Frem til den 23. oktober kan interesserede anmode om at blive udvalgt som tilbudsgiver. Umiddelbart derefter udsender kommunen udbudsmaterialet til de udvalgte tilbudsgivere.

Udbygningen skal være klar i begyndelsen af 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094