23948sdkhjf

Ding DONG Dynamolygte

Energiforsyning er noget, der vedrører os alle - og det gælder i særdeleshed også bygge- og anlægssektoren. Og når dele af Dong nu skal sælges angiveligt for at skaffe 11 mia. kroner til at investere for, så Dong kan blive en stor og international spiller på energimarkedet, så vedrører det også os alle.

Der kan ikke herske meget tvivl om, at der faktisk skal nogle milliarder kroner på bordet for at sikre, at Danmark har en fremtidig og vedvarende energiforsyning. Så det er fornuftigt nok at gå ud og finde internationale investeringspartnere, som kan hjælpe til med at skaffe de mange nødvendige penge.

I denne sektor er der ikke plads til den middelmådighed, som ellers ofte kendetegner store danske beslutninger. Her skal der satses for at få en plads ved bordet, og for at vi fremover har en konkurrencedygtig spiller. Hvis vi mener noget med den grønne tankegang, med den alternative energiforsyning, og med forskning og udvikling inden for vedvarende energi, er kursen således sat.

Man kan dog godt stille et spørgsmålstegn ved et investeringsselskab som Goldmann Sachs, der er notorisk kendt for en ret kynisk holdning til netop investeringer. En form for spekulation, som ikke altid er lige let at gennemskue. Spørgsmålet er, om vi er i stand til at gennemskue det, og hvorvidt vi er parate til gå de skridt, som denne pengekilde utvivlsomt vil tage, når der øjnes fortjenester i horisonten.

Men det forholder sig også sådan, at vi har behov for nogle investorer, der virkeligt kan skubbe udviklingen. Og her er der ingen mellemvej.

Og når de danske pensionskasser melder ud, at nu er man lige pludseligt interesserede, så er det for sent. Løbet er kørt, og man kan undre sig over, at netop de danske pensionskasser, som vitterligt sidder med milliarder af kroner, ikke har meldt sig på banen før.

Der har været forhandlet om dette i et år, og det tangerer nærmest det latterlige, når man nu af frygt for Goldmann Sachs pludseligt er interesserede i at finde en rent dansk løsning. Et andet er, at Danmark har brug for den dynamo, der ligger i en international storinvestor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08