23948sdkhjf

Gammel bro er dyr i drift

Overvågning og beredskab på den 79 år gamle Lillebælts bro koster næsten en halv million om måneden
450.000 kroner om måneden. Så meget koster det hver måned Vejdirektoratet at kunne garantere sikkerheden for trafikanter på Den gamle Lillebæltsbro mellem Fyn og Jylland, skriver Fyens Stiftstidende.

Siden en ekspertgruppe i slutningen af december konstaterede, at den 79 år gamle bro kan risikere at kollapse en gang ude i fremtiden, hvis den ikke bliver forstærket omkring de fire bropiller, har Vejdirektoratet haft store udgifter til overvågning og beredskab.

Banedanmark har således iværksat et omfattende overvågningsprogram af broens bevægelser fra fjernstyringscentralen i Fredericia, og Falck er hyret til i døgndrift at have to mand - en i Middelfart og en Fredericia - klar til at rykke ud og lukke broen, hvis døgnovervågningen af broen viser, at den pludselig sætter sig mere, end den allerede har gjort.

Niels Christian Skov Nielsen, trafikdirektør i Vejdirektoratet håber, at de to Falck-ansatte aldrig skal af sted, men man har af sikkerhedsgrunde valgt at reagere på de nye oplysninger om broens sætning.

Det betyder, at hvis det elektroniske måleudstyr afslører bevægelser i broen, vil de blive spærret af.

Ekspertgruppe nedsat

Overvågningen sker på opfordring fra en ekspertgruppe, som Banedanmark har bedt se nærmere på broen, efter en rapport i 2012 fastslog, at Lillebælts plastiske ler kan få broen til fortsat at sætte sig.

Broen er gennem årene sunket 75 cm og synker stadig cirka to millimeter om året, og det var ikke ventet.

Banedanmark vil nu følge anbefalinger, som en ekspertgruppe er kommet med. Nemlig at styrke funderingen af bropillerne med 125.000 kbm sten omkring de fire bropiller, et arbejde der har været i udbud, og hvor der ventes fundet en entreprenør i løbet af de nærmeste måneder. Arbejdet udføres i løbet af 2014, og så skulle broens levetid blive forlænget med 80 år, siger Søren Boysen, direktør for teknisk drift i Banedanmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094