23948sdkhjf

Udbudsmateriale bliver måske justeret

Lejerbo, som står bag AlmenIndkøb, har ikke mange kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt
Lejerbo henviser til advokatfirmaet Publicure, som i samarbejde med Lejerbo varetager udbudsprocessen, men det er ikke meget advokatfirmaet kan sige på nuværende tidspunkt, da udbudsprocessen stadig er i gang.

- Vi er bundet af principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, så derfor er det ikke meget jeg kan sige pt. Det, jeg helt overordnet kan sige, er, at vi har haft en god kommunikation med markedet inden for rammerne af udbudsprocessen, og i den forbindelse er der kommet nogle supplerende bemærkninger, som vi har taget ind i materialet, siger partner i Publicure Povl Nick Bronstein.

Han fortæller, at der under udbudsprocessen er blevet stillet en række spørgsmål, som løbende besvares, herunder i forhold til dagbod.

- Indtil udbudsfristen udløber, vurderer vi løbende, om og i givet fald hvordan vi kan justere materialet inden for de rammer, vi er underlagt, siger Povl Nick Bronstein.

Tilbudsfristen for de prækvalificerede virksomheder var oprindeligt i sidste uge, men den er blevet rykket til den 7. februar.

- Vi har valgt at udskyde fristen for at give tilbudsgiverne lidt mere tid, forklarer Povl Nick Bronstein.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11