Almene rammeaftaler møder hård kritik
Udbud fra AlmenIndkøb, som Lejerbo står bag, møder kritik fra bygge- og anlægsbranchen
Indkøbsportalen AlmenIndkøb, som er oprettet på initiativ af Lejerbo, har udbudt rammeaftaler på vegne af en lang liste af almene boligselskaber på otte forskellige entrepriseområder samt totalentreprise om istandsættelse af fraflytningslejligheder i 20 geografiske områder. Der er altså tale om 180 delaftaler i alt med op til 10 leverandører per aftale.
En af de organisationer, der kritiserer udbuddet, er Danske Malermestre.
- Det er problematisk, at virksomhederne ikke ved, hvad de byder på, fordi de ikke kender de konkrete ejendomme. Et eller andet sted, så byder man i blinde. Man risikerer at ramme ved siden af, og hvis man kommer til at give en alt for lav pris, så kan man risikere at blive bundet op på den i fire år, siger Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre.
Rammeaftalerne løber som udgangspunkt i to år, men AlmenIndkøb har mulighed for at forlænge med to gange 12 måneder.
Ole Draborg fortæller, at Danske Malermestre har påpeget over for medlemmerne, at der er nogle usikkerhedselementer i udbuddet, men at det i sidste ende er op til medlemmerne selv at vurdere, om de vil byde på de vilkår eller ej.
Usædvanligt udbud
Det er ikke kun Danske Malermestre, der har fået henvendelser fra sine medlemmer omkring udbuddet. Også Dansk Byggeri har fået mange henvendelser.
- Der er ikke udelt tilfredshed omkring udbuddet. Det, der kan være problemet i et rammeudbud som det udbudte, er størrelsesordenen – hvilke opgaver får man, hvem skal man løse dem for osv. Det er svært at regne på tilbudslisterne, når man ikke ved, hvad man præcist byder på, siger Henrik Fausing, afdelingschef i Dansk Byggeris juridiske afdeling.
Henrik Fausing understreger samtidig, at Dansk Byggeri ikke vil blande sig i, om medlemmerne vil byde på udbuddet, men at organisationens opgave er at rådgive i juraen i udbuddet.
- Det er et usædvanligt udbud for branchen, og jeg er ikke imponeret af det. Jeg kan godt forstå, at det giver anledning til mange overvejelser blandt vores medlemmer. Der er betydelige risici forbundet med udbuddet, og vores virksomheder må forholde sig til, om de vil løbe de risici eller ej.
Risikerer høj dagbod
Det er ikke kun det faktum, at virksomhederne ikke ved, hvilke ejendomme de byder på, som er problematisk. En af betingelserne i udbudsmaterialet er dagbøder på to procent per dag og maksimalt 15 procent, hvis opgaverne ikke bliver leveret til tiden.
- Det vil sige, at hvis man bliver forsinket otte dage, så får man dagbøder, der svarer til 15 procent af opgaven, siger Ole Draborg og siger, at det er problematisk, at de fastsatte dagbøder ligger 10 gange højere end, hvad der er normalt.
Ifølge chefjurist i Dansk Håndværk Morten Frihagen, som dog ikke kender det specifikke udbud, er en dagbod på to procent og maksimalt 15 procent en høj dagbod.
- Dagbøderne lyder i mine øre som meget høje. Dagbøder plejer normalt at ligge på promiller - ikke procenter. De bydende entreprenører bør derfor sikre sig, at tidsplanen er realistisk, for ellers kan det gå hen at blive ganske dyrt, siger han.
Til udbudsmaterialets betingelse om en dagbod på to procent siger Henrik Fausing:
- Som eksempel kan jeg nævne, at der ligger en voldgiftsafgørelse, hvor voldgiftsdommerne siger, at en dagbod på en procent var så eksorbitant og usædvanlig, at den tilsidesatte de. Når en procent er eksorbitant og usædvanlig efter voldgiftspraksis, så ved jeg ikke, hvad det dobbelte er.
