Store byer kræver mere stressforskning
Menneskers trivsel i storbyer er et relativt uudforsket område. Den stigende tilflytning og kamp om grønne områder gør flere undersøgelser nødvendig, mener landskabsarkitekt
At bo og arbejde i en storby betyder også, at man inviterer potentielt sundhedsfarlig stress indenfor.
Men der er foretaget forbløffende lidt forskning i, hvad storbylivet med dets tusinder af indtryk, forurening og fortravlethed gør ved os, mener landskabsarkitekt ph.d. Karin Kragsig Peschardt.
Hun er byplanlægger og arbejder til daglig i Grontmij A/S’ Water & Energy-afdeling.
Historien gentager sig
Karin Peschardt oplever, at historien om de overfyldte, stressfyldte og i mange tilfælde sygdomsfremkaldende storbyer gentager sig:
- I det gamle Rom klumpede folk sig sammen, og der kom en naturlig efterspørgsel på grønne områder som følge af de sygdomme, den tætte by førte med sig. Da industrialiseringen tog fart, nedprioriterede man grønne områder i byerne, fordi tilflytningen gik så stærkt. Det gav høj risiko for sygdomsspredning. Et problem, man også oplevede i København, før man begyndte at bo udenfor voldene. I dag er problemet stress og livsstilssygdomme som fedme, hjerte-karsygdomme og knogleskørhed, siger hun.
Karin Peschard anerkender, at der er mange gode grunde til, at vi bosætter os i byerne. Men med den store tilstømning af mennesker er vores mentale sundhed i fare.
- Vi bliver hele tiden ramt af informationer, som egentlig er unaturlige for os: Trafik, mange mennesker, støj, skilte og lys, når det er unaturligt, at der skal være lys. Forskning viser, at vi bliver ramt af 11 millioner stykker information i sekundet, når vi går rundt i en storby. Men mentalt er vi kun i stand til at bearbejde 20 stykker. Det betyder, at hjernen kommer på overarbejde, når den skal sortere i de mange indtryk, siger Karin Peschard, som kalder området med menneskers trivsel, sundhed og livsvilkår i de nye voksende storbyer for et nyt og næsten uudforsket felt på seriøs forskningsniveau.
- Når vi gennem længere tid bliver bombarderet med indtryk, og vi ikke får mulighed for at være i omgivelser, der ikke stiller alle de krav til os, så bliver vi stressede, siger Karin Kragsig Peschardt, der efterlyser mere såkaldt evidensbaseret sundhedsdesign i og omkring byer, som man flere steder i USA - modsat Europa - har tænkt mere ind.
Pusterum nødvendige
Hun fremhæver de såkaldte terapihaver, der kombinerer medicinsk behandling til krigsveteraner med den ro, som grønne omgivelser giver.
- At være koblet på naturen virker beroligende på os. I grønne omgivelser oplever vi et pusterum fra den daglige færden i byrummet. Derfor er der behov for flere åndehuller. Og så kan man altid diskutere, hvordan de skal se ud, siger Karin Peschardt.
Hun fortæller desuden, at jo tættere man bor på et grønt område, jo mere tilbøjelig er man til at være fysisk aktiv. Bor man mere end en kilometer fra et grønt område, er den generelle sundhedstilstand lavere.
- Mere fysisk aktivitet kan for eksempel spare os milliardbeløb på sundhedsområdet og for 100.000 hospitalsindlæggelser årligt, siger hun.
