23948sdkhjf

Grønland optrapper strid om uran

Det grønlandske selvstyre er klar med et juridisk responsum, som støtter Grønlands ret til at udvinde uran.
Der bor kun omkring 55.000 mennesker i Grønland, hvilket svarer til en mellemstor provinsby i Danmark.

Alligevel står det mere og mere klart, at den danske regering har svært ved at lægge arm med det grønlandske selvstyre, når det gælder udvinding og eksport af uran.

Efter et møde i Statsministeriet onsdag understregede både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og selvstyreformand Aleqa Hammond, at Danmark og Grønland forventer at have en samarbejdsaftale om spørgsmålet klar inden udgangen af i år.

Men ingen af parterne lægger skjul på, at der er kontante uenigheder, når det gælder Grønlands ret til selv at bestemme over udvinding og eksport af uran.

- Det er klart, at uran er et specielt råstof, og derfor skal vi have en samarbejdsaftale om det her område, siger Helle Thorning-Schmidt, der understreger, at spørgsmålet falder ind under forsvars-, undenrigs- og sikkerhedspolitikken, som Danmark har ansvar for.

Aleqa Hammond har dog ikke tænkt sig at overlade det til den danske regering og dens jurister at definere, hvorvidt forhandling af aftaler og kontrollen med udvindingen er et rigsanliggende.

Tværtimod ruster det grønlandske selvstyre sig til opgøret med juridisk bistand fra Danmark.

I oktober fastslog det danske advokatfirma Lett i en rapport bestilt af den grønlandske regering, at Grønland har ret til at udvinde og eksportere uran, så længe det er til fredelige formål.

Og dagen før mødet med Helle Thorning-Schmidt offentliggjorde Aleqa Hammonds regering, Naalakkersuisut, et nyt juridisk responsum fra Ole Spiermann, der er ekspert inden for folkeret og statsforfatningsret.

I det 28 sider lange responsum konkluderer Ole Spiermann, at danske myndigheder ikke har nogen "lovgivende eller udøvende magt", når det gælder uran og andre radioaktive stoffer i Grønland.

De er en del af råstofområdet, som Grønland efter aftale med Danmark overtog i 2010, lyder konklusionen. Ifølge Thorning har den danske regering endnu ikke haft lejlighed til at se nærmere på det juridiske responsum.

Aleqa Hammond lægger dog ikke skjul på, at hun betragter Ole Spiermanns responsum som helt centralt i forhandlingerne om samarbejdsaftalen med Danmark.

- Det er vigtigt, at Grønland har kompetencen til selv at kunne forhandle på områder, som er hjemtaget, såsom råstofområdet. Hvornår og på hvilke områder Danmark er inde over, når det gælder uran, er et spørgsmål, som skal defineres meget klart, siger hun.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078