Rambøll får ny afdeling med navnet Project and Portfolio Management
Rambøll har udnævnt Henrik Bjerregaard Nielsen til afdelingsleder. Han bliver chef for 26 medarbejdere i en ny afdeling med navnet Project and Portfolio Management. I afdelingen indgår medarbejderne fra specialistvirksomheden West Soft, som Rambøll erhvervede i 2013 og Henrik Bjerregaard Nielsen står således i spidsen for værktøjer som Primavera EPPM til projektstyring, porteføljestyring og risikostyring. Afdelingens arbejdsområde dækker bredt planlægning af projekter på blandt andet anlægs-, jernbane- og offshore vindenergi-områderne. Inden Henrik Bjerregaard Nielsen kom til Rambøll i 2012, var han i fem år i ledende stillinger hos A.P. Møller-Mærsk, blandt andet General Manager i Maersk Logistics. I 2005-2006 var han som Change Manager hos Nestlé Danmark A/S i spidsen for kommunikation, træning og forandringsledelse i forbindelse med udrulning af et globalt Business Excellence program.
Henrik Bjerregaard Nielsen er uddannet akademiingeniør i 1992 fra DTU, HD(R) og HD(O) fra CBS samt certificeret i Project Management Professional, PMP. Siden 2013 har han læst MBA på Heriot-Watt University.