23948sdkhjf

Kloakmessen holder flyttedag

Den danske kloakbranche rykker fra Brædstrup til det store messecenter i Fredericia når Kloakmessen 2014 slår dørene op den 23. og 24. januar
Tidligere var messen spredt over flere områder både indendøre, udendørs og i telte.

Men når den danske kloakbranche torsdag og fredag i denne uge samles i hallerne i MesseC i Fredericia til Kloakmessen 2014 er arrangementet samlet i én messehal på 4.000 kvm.

Det betyder blandt andet, at DM i Kloak flytter ind i selve messehallen.

- Når DM har været placeret for sig selv i et telt, er det langt fra alle besøgende, der er nået forbi og kigge. Nu kan alle uden problemer følge med, og det vil naturligvis skærpe tilskuerinteressen markant, lyder vurderingen fra Mogens Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Danske Kloakmestre.

Stigende bevågenhed

Organisationen er sammen med Messe C arrangør af Kloakmessen 2014 i en tid med stigende offentlig bevågenhed på landets kloakker.

De senere års heftige skybrud og oversvømmelser har nemlig sat fokus på, hvordan man undgår at få sat kældre, veje og byer under vand i fremtidens Danmark.

- Vi kan afgjort mærke, at både private, offentlige myndigheder og politikere har fået øjnene op for de udfordringer, som de øgede regnmængder giver. Der indtænkes forsinkelsesbassiner, dimensionering af kloakker og afløb mange steder, siger Danske Kloakmestres formand, Henning Lübcke.

Med ved bordet

Den øgede bevågenhed har desuden betydet, at Danske Kloakmestre har fået tilkæmpet sig plads ved forhandlingsbordene, når der bliver drøftet skybrudssikring i fremtiden.

For landets kloakvirksomheder har unægtelig føling med udfordringerne ude i marken.

- Derfor er det også vigtigt, at branchen holder sig ajour med den nyeste viden, og de nyeste produkter og løsninger, og her er Kloakmessen i Fredericia en vigtig brik, konstaterer Henning Lübcke, der samtidig glæder sig over, at messen, der ikke tidligere har været afholdt i professionelle rammer og i den størrelse, er blevet taget godt imod af branchen.

Mere end 90 udstillere finder således vej til Fredericia for at vise nye løsninger til kloakbranchen, når dørene åbner på torsdag til den første udgave af Kloakmessen. Heriblandt plastrørsproducenten Wavin.

- Vi glæder os til at udstille i de nye professionelle rammer - det giver messen et løft. Vi tager en bred vifte af produkter med til Fredericia, og ser frem til at gå i dialog med kloakmestre og andre fagfolk om deres behov og ønsker i forhold til vores produkter, siger Wavins produkt- og marketingchef, Henning Nykjær Stabell.

Kloakmessen åbner officielt på torsdag klokken 11.30 med taler af blandt andre Henning Lübcke og TV2-meteorolog Peter Tanev.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078