23948sdkhjf

Lige bidder passer godt til kommunerne

Colas Danmark kan godt forstå, at Skanska Asfalt ikke ville agere bank for kommunerne
Funktionskontrakter med en længde på eksempelvis 15 år er en af grundene til, at Skanska Asfalt ikke vil være på det danske marked længere. Ifølge tidligere direktør Bjarne Kjærside vil Skanska ikke være bank for kommunerne.

Adm. direktør i Colas Hans Oluf Krog forstår godt Skanska Asfalt.

- Jeg er heller ikke vild med at låne kommunerne penge, men sådan er markedsvilkårene, siger han og tilføjer, at Colas vil blive ved med at byde på funktionskontrakterne.

Han påpeger, at kommunerne ikke nødvendigvis behøver at have den samme faste betaling alle år i kontraktperioden.

- Kommunerne kan også indrette funktionskontrakterne, så det ikke nødvendigvis er en så stor udfordring for operatøren, og så får de måske også en bedre pris. Det koster jo at stille penge til rådighed. Det virker også lidt fjollet samfundsøkonomisk set, da vi jo ikke kan låne penge billigere, end kommunerne kan, siger han.

Funktionskontrakterne i Danmark er indrettet på en sådan måde, at virksomhederne lægger ud for kommunerne, men ifølge Hans Oluf Krog svinger det fra kontrakt til kontrakt, hvor meget.

- Nogle kontrakter er indrettet, så firmaerne ikke skal lægge så meget ud, mens andre er indrettet, så de skal lægge meget ud, siger han.

Tilfreds med pris

Kalundborg Kommune er en af de kommuner, som har en funktionskontrakt for de veje, der ikke ligger i byområder. Kommunen indgik i 2011 en funktionskontrakt med Pankas frem til 2025.

- Vi kører med en fast årlig betaling i vores funktionskontrakt, og vi fik en god pris, siger borgmester Martin Damm (V), som også er formand for Kommuners Landsforenings (KL) teknik- og miljøudvalg.

Martin Damm påpeger, at funktionskontrakter er en god måde for kommunerne at få systematiseret deres vejvedligeholdelse, og det er også hans indtryk, at flere og flere kommuner anvender kontraktmodellen.

Passer til kommuner

Martin Damm siger, at det står kommunerne frit for, hvordan de vil skrue kontrakten sammen, men påpeger, at de er underlagt lånebekendtgørelsen og ikke bare kan låne løs.

- Hvis en kommune har likvididetsoverskud, kunne det måske godt betale sig, at man betalte større beløb i starten, siger han.

Ud over de snore, der er i kommunerne i form af lånebekendtgørelsen, påpeger Martin Damm, at de faste årlige betalinger, som er delt op i lige bidder over hele kontraktperioden, er en model, som passer godt i forhold til kommunernes økonomi med årlige budgetter og budgetlofter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109