Byggeriet kræver bedre vilkår
Mindre aktiebeskatning og justering af momsregler er nogle af de ønsker, byggeriet har til en ny vækstplan fra regeringen - økonomisk tænketank bakker op
Mindre aktiebeskatning, større fradrag og anderledes momsbetaling i forbindelse med konkurser er nogle af de konkrete bud fra byggeorganisationerne på, hvad vækstplanen skal indeholde for at gavne byggebranchen.
Den liberale økonomiske tænketank, Cepos, har også flere bud på reformer.
Men noget skal der ske, mener både Dansk Byggeri og Håndværksrådet.
- Mange byggevirksomheder er fanget i en ond spiral, som de ikke kan komme ud af. De mangler kapital, hvilket betyder, at de ikke kan låne penge, der kan skabe forøget omsætning og derved arbejdspladser. De holdes nede i aktivitet i stedet for at skabe vækst, siger afdelingschef i Håndværksrådet, Frank Korsholm.
Han mener, at regeringen bør skabe incitamenter til, at virksomheder i højere grad kan øge deres egenkapital, så de nemmere kan låne penge til en lav rente.
Blandt andet mener Håndværksrådet, at kapitalbeskatningen på aktier skal ned, så der kanaliseres og akkumuleres flere penge i byggebranchen.
Lille omsætning
Ifølge Dansk Byggeri er byggevirksomhedernes egenkapital ofte for lille, og det svækker dem.
Chef i erhvervspolitisk afdeling, Torben Liborius, mener, at baggrunden er manglende omsætning og for lille indtjening, og her kan regeringen gøre en forskel.
- Det største problem for virksomhederne er manglende indtjening. Den kan optimeres ved, at Folketinget ændrer nogle rammevilkår. Politikerne bør tænke kreativt på den positive måde her, og der er en række muligheder blandt andet på skatteområdet, siger Torben Liborius.
Han foreslår, at det bliver muligt at fradrage mere end 100 procent inden for eksempelvis innovationsinitiativer, som nye materialer, maskiner eller redskaber til bedre arbejdsmiljø.
Endvidere peger Torben Liborius på, at en ændring af momsreglerne i forbindelse med en kundes konkurs kan gøre en stor forskel for mange virksomheder.
I dag er det sådan, at der skal indbetales moms til staten i det øjeblik, virksomheden sender en faktura for en ydelse. Hvis så kunden ikke betaler fakturaen grundet en betalingsstandsning, og virksomheden ikke får sine penge, kan det ikke få momsindbetalingen refunderet, før hele sagen er afsluttet efter meget lang tid.
Ifølge Torben Liborius må en virksomhed ofte vente med at få momspengene retur tre til fire år, når det endelige konkursdekret forligger.
- Det burde være sådan, at hvis en virksomhed ikke får en ydelse betalt grundet en kundes betalingsstandsning, kan virksomheden få den indbetalte moms retur straks. Ingen har råd til at vente flere år på at få sine egne penge retur, siger han.
Dansk Byggeri foreslår også, at regeringen gør Boligjobordningen permanent.
Tiltag for særlige gruppe
Det samme ønske kommer fra Håndværksrådet, som også støtter idéen om øgede fradragsmuligheder i stil med den tidligere ordning, Investeringsvinduet.
Men Håndværksrådet mener også, at regeringen skal komme med tiltag, der særligt hjælper de små og mellemstore virksomheder.
- Regeringen og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har i en udlånsopgørelse peget på, at der er særskilte problemer for de små og mellemstore virksomheder med hensyn til at låne penge. De har svært ved at få lån, og når de endelig får dem, er det til højere rente grundet manglende soliditet. Derfor burde der også være særskilte politiske tiltag for dem blandt andet med mindre kapitalbeskatning, siger Frank Korsholm fra Håndværksrådet
Dansk Byggeri tror ikke på særlige tiltag forbeholdt de mindre virksomheder.
- Der er nogle administrative byrder, som er særligt tunge for små virksomheder, som de bør slippe for, men ellers er det hverken realistisk eller fair at lave særbehandling. De mindre virksomheder skal jo heller ikke have et incitament til at forblive små. Det er et forkert signal. Men vi tror på, at der er ordninger som i sin egenart bliver mere benyttet af de mindre. Det kan vi blandt se med Boligjobordningen, siger Torben Liborius.
Cepos bakker op
Hos den liberale økonomiske tænketank, Cepos, er cheføkonom Mads Lundby Hansen enig med Dansk Byggeri i, at eventuelle økonomiske reformer ikke kun skal dække visse grupper i erhvervet afhængig af størrelse. Det er konkurrenceforvridende, mener tænketanken.
Men Cepos er enig med begge byggeorganisationerne i, at en kommende vækstplan fra regeringen bør indeholde initiativer, der forbedrer konkurrencekraften og mulighed for at tiltrække kapital. Og her kunne man lære af resten af Norden, påpeger Mads Lundby Hansen.
- Kapitalskatten er alt for høj i Danmark. Ser man på den samlede beskatning af aktieavancer med både aktie- og selskabsskatbeskatning, så ligger Danmark på 56,5 procent. Det er det højeste i Norden. Det medfører, at der bliver investeret mindre i danske virksomheder, siger Mads Lundby Hansen.
Ifølge cheføkonomen burde Danmark blandt andet nedsætte den øverste aktiebeskatning, der er på 42 procent, til 30 procent, som det er i Sverige.
Ud over lavere aktionærbeskatning peger Mads Lundby Hansen på lavere selskabsskat og lavere marginalskat som vigtige tiltag, hvis Danmark skal klare sig i den fremtidige konkurrence også inden for byggeri. Og det er fornuftige investeringer, mener han.
- Staten vil relativt hurtigt tjene den manglende indtægt ind igen. Den Europæiske Centralbank har udgivet en undersøgelse, der viser, at lavere kapitalskatter har så store dynamiske effekter, at det er selvfinansierende at nedsætte dem, siger Mads Lundby Hansen.
