Carlsberg Byen klar til de næste faser
Den meget ambitiøse Carlsberg By - et udviklingsområde til 14 mia. kroner - vil strække sig langt for at gøre den nye centrale bydel til et levende og bæredygtigt sted i København
Et af de nyeste projekter er byggeriet af det 100 meter høje Bohrs Tårn med blandt andet 10.000 kvm bolig, mens byggeriet af Professionshøjskolen UCC til en mia. kroner er i fuld gang og afsluttes i 2016.
Samtidigt gør Carlsberg Byen, hvis udvikling over de næste 20 år vil koste cirka 14 mia. kroner, klar til forandring af yderligere 78.000 kvm fordelt på boliger, erhverv, skoler, institution, butikker og skoler.
Alt sammen med store ambitioner for den bæredygtighed, som skal gøre området attraktivt mange år frem.
- Vores byudviklingsplan bliver et område, der både er bæredygtigt og mangfoldigt. Med sine tre hovedindfaldsveje får området mange cyklister og bilerne kommer hurtigt ned i p-kældre, siger Jens Nyhus, adm. direktør i Carlsberg Byen P/S.
- Over de næste fire år skal vi bygge 600.000 kvm og halvdelen af dem bliver til boliger, resten til kontorer, kulturelle institutioner og selvfølgelig detailhandel, caféer og restauranter, tilføjer han.
Overset oase
Jens Nyhus er overbevist om at arbejdsliv og fritidsliv begge kan inddrages i den nye Carlsberg Byen, hvor størsteparten af de aktuelle projekter for tiden finder sted på det nye campusområde, kaldet Byggeafsnit 8 mellem Vigerslev Alle, Vesterfælledvej og Nordgaden, hvor det næste kæmpeprojekt bliver Bohrs Tårnet.
- Vi er også forkælede med det grønt rekreativt område, I. C. Jacobsens have, der efter min mening er en halvanden hektar overset oase i København, ligesom Søndermarken er lige i nærheden, sagde Jens Nyhus på det netop overståede Building Green-messe i Forum.
Femtestørste S-station
Han understreger at arbejdet vil foregå over de næste 10 år, og at investorerne forventer, at den nye bydel midt i København skal stå færdigudviklet om 15-20 år.
- Lige nu arbejder vi intensivt med den nye S-togs station, Carlsberg Station, der bliver Danmarks femte største med over 4000 af- og påstigninger i døgnet, og vi arbejder med, at der skal bevæge sig 10.000 studerende rundt i Carlsberg Byen i det nye campusområde, siger han.
Planerne for 3.000 boliger, hvoraf de 90 procent bliver ejerboliger og de 10 procent bliver almene, er også langt fremme, fortæller han.
- For os er det vigtigt, at bæredygtighed ikke kun er grønne tage eller grønne parker, at det ikke kun er noget fysisk, der står tilbage, men at vi har social bæredygtighed, at vi har miljømæssig bæredygtighed, og at der er økonomiske incitamenter i bæredygtighed. Vi skal sikre, at vi bliver en levende by og har siden 2008 lyttet til de politiske forventninger. Der er et klart ønske om at København skal blive den første CO2-neutrale hovedstad, og vores model til at kunne bidrage til det, er tætheden i byen. En tæt by skaber motivation for, at man cykler og går rundt. Vi er med vores tæthed med til at sikre en så lille CO2-udledning som muligt, siger Jens Nyhus.
Han understreger, at den nye tætte Carlsberg By vil rumme ikke færre end 25 byrum, der også sikrer forskelligartede sociale aspekter.
- Og det skaber også en følelse af sikkerhed. Den tætte by, der er god for mennesker at være i, har også en kriminalpræventiv funktion, siger han.
Alvorlige skridt
At København, trods gode tiltag, fortsat har sine udfordringer, er en skæbne, hovedstaden deler med andre storbyer.
FNs klimapanel har netop offentliggjort sin nye rapport om klodens tilstand, og til den siger Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enhl.)
- Verdens storbyer tegner sig for 80 procent af CO2-udledningen. Men i storbyer er det også nemmest at bidrage med løsninger. Cyklen det mest oplagte transportmiddel, og investeringer i kollektiv transport er billigere og mere effektive, når vi bor tæt. Samtidig er storbyerne ivrige efter at skabe grønne løsninger, da de også bidrager til renere luft, mindre støj og flere grønne områder, siger Morten Kabell.
Kræver økonomisk hjælp
Han understreger, at verdens storbyer viser stor interesse for den københavnske cykelkultur, fjernvarme og andet, der bidrager til et bedre klima. Men Morten Kabell frygter, at manglende handling fra regeringslederne i kampen mod klimaforandringerne kan få balancen til at tippe.
- Vores regering har haft travlt med at vise byens resultater frem for omverdenen. Men rapporten fra IPCC slår klart fast, at selv København skal yde meget større bidrag til at bremse klimaforandringerne. Vi har viljen til det, men det kræver, at regeringen hjælper os med at nå vores mål. Afgiftsændringer og økonomisk støtte er nødvendige, hvis vores energiproduktion skal bestå af mere vedvarende energi med vindmøller, varmepumper og geotermi. Og roadpricing er forudsætning for at få mange flere til at bruge cyklen og den kollektive transport. Det kræver et opgør med regeringens forældede opfattelse af vækst og hensynet til klimaet som hinandens modsætninger, siger Morten Kabell i en pressemeddelelse.
