At bygge miljøvenligt
Hele Forum i København var faktisk smækfyldt med rigtig gode ideer til, hvordan man kan forbedre klimaet. Og det mest fascinerende er, at det faktisk er baseret på at drive en forretning, altså med andre ord at tjene penge på det.
Der er så store kræfter i spil her, at det ikke kan undgå at indvirke positivt på den måde, vi bygger vore huse på. Efterspørgslen er der nemlig også, og det vidner den store interesse, der var på selvsamme messe, om.
Og der tænkes virkeligt ud af kassen, når det drejer sig om nye måder at gøre tingene på. Det gælder for eksempel en systematisering af halm som byggemateriale til et hus. At indbygge halm i kassetter, så det er til at have med at gøre, når byggeelementerne skal samles. At anvende naturmaterialet kork som facademateriale eller som isolering. At montere solceller på et tag uden at bore huller i tagdækningen. Alt sammen vidner det om nye måder at tænke på, og en enorm innovationskraft i virksomhederne.
Men man oplever også en ret vid fortolkning af, hvad ordet “bæredygtigt" egentligt dækker over. Derfor er det såre fornuftigt, når Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) vil fremlægge et forslag til en fælles, men frivillig definition af, hvad bæredygtighed egentligt betyder. Det vil kunne styrke innovationen i den rigtige retning, og dermed være med til at fokusere virksomhedernes indsats på noget, der virkelig batter.
Hvis man samtidig kan skubbe til udviklingen med nogle aktivitetsfremmende foranstaltninger, så er man kommet et langt stykke af vejen.
En vej at gå er at øge rammen for renoveringsaktiviteten i den almene boligsektor yderligere. En ramme som er forøget med 785 mio. kroner i 2015 og 2016 og et niveau der fastholdes til 2020. Men en yderligere forøgelse ville kunne skabe øget aktivitet i byggesektoren. En aktivitet, som vil være en øjeblikkeligt beskæftigelsesfremmende foranstaltning, som byggeriet fortsat har brug for.
