23948sdkhjf

Nordisk træ på universitetet

Nordisk asketræ skaber smukke rum og optimal akustik på Center for Sundhed og Samfund
Træ spiller en central rolle i den nye bygning på Kommunehospitalets arealer, hvor Københavns Universitet nu har til huse.

Det er Center for Sundhed og Samfund under Københavns Universitet, der er flyttet ind i nye smukke og behagelige rammer på Kommunehospitalets arealer. Den nye arkitekttegnede bygning blev taget i brug i august af universitetets ansatte og studerende, og tilfredsheden med komfort og indeklima er stor.

Den nye universitetsbygning indeholder tre auditorier, fire store undervisningslokaler, en række mindre lokaler samt en kommunal børnehave. Overalt er lyst nordisk asketræ dominerende. Træet er valgt både for at skabe smukke, æstetiske rum og for at skabe god akustik.

Det er Optimera, der har leveret træet til alle gulve, vægpaneler, loftspaneler samt 4.000 kvm lofter fra Ecophon. Der er blevet leveret i alt 700 kvm asketræ til den nye bygning, hvis samlede tømrerentreprise ligger på 32 mio. kroner.

Godt samarbejde

- Det har været meget positivt at samarbejde med Optimera om byggeprojektet. Alle leverancer er kommet i korrekte mål og til den aftalte tid. Det har stor betydning for en smidig byggeproces, siger byggeleder Preben Carlsen fra Jeudan Servicepartner A/S.

Gravearbejdet til det nye byggeri startede i januar 2012, og den færdige bygning stod klar til ibrugtagning til aftalt tid den 1. august sidste år. Ud over selve leverancerne har Optimera også deltaget som sparringspartner under byggeprocessen og blandt andet foreslået alternative løsninger og arbejdsmetoder.

- Vi valgte Optimera, fordi de kunne levere til tiden og til den billigste penge. På toppen af dette har de leveret merværdi i form af faglig sparring, hvilket vi har haft stort udbytte af, siger Preben Carlsen.

Alle væg- og loftspaneler er brandimprægnerede, og de blev leveret opskårede og i korrekte mål lige til at arbejde med. Træpanelerne i auditorierne blev leveret i rammer med akustikfilm.

Den nye bygning på i alt 5.160 kvm er tegnet af Erik Møller Arkitekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114