FAKTA: Læs her om genbrugsvirksomheden Genan
Fra succes til nærmest bundløs gæld med tab for pensionsselskabet PKA og nu også flere storbanker.
* Genan er verdens største virksomhed, der indsamler de gamle bildæk.
* Virksomheden har fire genbrugsfabrikker i Europa og verdens største fabrik til genbrug af dæk i Houston, Texas.
* I flere år er virksomheden en succes. Men så kommer det frem, at gælden i Genan er nærmest bundløs.
* Jyllands-Posten afslører, at pensionskassen PKA må nedskive en investering i Genan på en milliarder kroner til blot 200 millioner kroner.
* Avisen skriver, at Genan har lån for cirka 1,5 milliarder kroner.
* PKA har været medejer af Genan siden 1990'erne.
* PKA administrerer pensionsopsparinger på vegne af 260.000 ansatte i social- og sundhedssektoren, men har forsikret, at tabet ikke går ud over de garantier, som medlemmerne er stillet i udsigt.
* Store banker som Danske Bank, SEB og Handelsbanken nedskriver i stor stil på virksomhedens gæld.
Kilde: Jyllands-Posten, Genan med flere.
/ritzau/