Her kan motorvejen rammes af overisning
Vinterberedskabet er klar på Danmarks nok mest atypiske motorvejsstrækning
- Normalt kender folk jo ISS i ganske andre forbindelser. Ofte noget med blå kitler. ISS Vejdrift er da også en atypisk afdeling, som i sin tid startede med vejdrift i Hellerup. For 13 år siden fik vi så vejdriften på Storebælt, og den omfatter naturligvis også vintertjenesten, fortæller Erik Larsen.
- Udfordringen for os er, at vi ikke har noget sammenligningsgrundlag nogen steder. Vi har selv måttet høste alle erfaringer. Vi kan ikke bruge erfaringer fra motorveje på land. Der risikerer man for eksempel ikke overisning af motorvejen. Det gør vi på broen, forklarer Erik Larsen.
- Vi har også vore storebæltsbyger, som vender tilbage. Når der har været en snebyge inde over land, forsvinder den efterfølgende. Her hos os har snebygerne det med at vende tilbage. Vi har oplevet den samme snebyge vende tilbage hver fjerde time og fire gang i alt, fortæller entrepriselederen.
Varmt vand under
Til gengæld kan både han og driftsleder Per Attrup hos A/S Storebælt glæde sig over, at der også er fordele ved at skulle tumle en motorvejsstrækning hen over Storebælt.
Vinterberedskabet starter 15. oktober og slutter 15. april. Når der tages hul på sæsonen, er vandet under broerne varmt. Det giver en lidt forskudt sæson, fordi vandet er med til at give en højere temperatur på broen lidt længere. Til gengæld er det også koldt længere.
Når vinteren sætter ind med is eller sne tværs over bæltet, så går det hurtigt med at sætte beredskabet i sving.
- En halv time efter at vores kontrolrum har kaldt ud, skal vejdriftsentreprenøren have køretøjerne i gang på broen. Når det handler om is, kører to saltspredere ved siden af hinanden over broen fra Fyn, og to saltspredere kører tilsvarende fra Sjællandssiden. I snesituationer skal plovene være i aktion inden for 45 minutter. Så kører tre plove side om side med to saltspredere bagefter. Sneplovene kører altid ud fra Sjælland, vender på Fyn og kører contra, fortæller driftsleder Per Attrup.
Forkromet overblik
Foruden de fire saltspredere på lastbiler og tre lastbilmonterede sneplove, består vintergrejet af en lille saltspreder, fire traktorer med sneplove og koste samt en pickup med sneplov og kost til brug ved betalingsanlægget. En lille lastvognsplov er dedikeret til at rydde i nødspor.
Folkene i kontrolrummet ved betalingsanlægget ved Korsør har det forkromede overblik over situationen. Her henter teknikvagten informationer fra 11 følere, der er placeret på broen, og som kan måle vejtemperatur, vind, lufttemperatur, hvor meget salt der allerede ligger på broen og en række andre ting. Vagten kan på skærmene også følge vejrsituationen ikke alene på og omkring Storebælt, men i hele landet og kan dermed se bevægelserne.
Der er naturligvis tanket op i saltdepoterne fra vinterstarten midt i oktober, og så fyldes der i øvrigt løbende op hen over sæsonen. To tanke på hver 50 kbm er fyldt op med 24 procent saltlage, og depotet til tørsalt rummer cirka 150 tons.
- Der er god økonomi i at bruge salt. Broen er jo konstrueret til et saltholdigt miljø, siger Per Attrup.
Frem og tilbage og…
Når det sner så voldsomt, at teknikvagten i kontrolrummet ikke længere kan følge med visuelt, tager entrepriseleder Erik Larsen over på styringen af plove og saltspredere. Han begynder simpelthen kontinuerligt at køre frem og tilbage over Storebæltsbroen for på nærmeste hold at have føling med situationen og kunne dirigere mandskab og materiel. Så er det, han på en solid snevagt kan komme til at tilbagelægge op imod 750 kilometer.
- Vi har en fordel i, at vi kan advare bilisterne om glat føre via den gode skiltning på broen. Når vintervejret bryder løs, er prioriteringen ganske klar. Først og fremmest gælder det broen. Derefter nødspor, betalingsanlæg, tilkørselsveje og parkeringspladser, som vi også passer, foruden selve motorvejssporrene, siger Erik Larsen.
- Inden vi tager hul på vintersæsonen den 15. oktober, har alle chauffører og andre, der er involveret i vejdriften, deltaget i en undervisningsdag. Her får alle en genopfriskning omkring saltsprede, plove, ruter, hvordan man forholder sig ved betalingsanlægget og på broen. Og også i forhold til eventuelle havarister på broen.
- Sidste vinter havde vi 23 udkald med det første den 26. november og det sidste midt i februar. Men vi har haft år med flere end 100 udkald. Til gengæld er det meget sjældent, der er glatføreulykke på broen. Glatføreulykke er faktisk et fremmedord for os, erklærer entrepriseleder Erik Larsen.
Og udsigten for den kommende vinter…?
- Jeg tror på en kort, men hård vinter, siger Erik Larsen.
