23948sdkhjf

Chefingeniør og vicedirektør fejrer 25 års jubilæum

Chefingeniør og vicedirektør Bjarne Ibsen har 25 års jubilæum hos ISC Rådgivende Ingeniører A/S i morgen den 4. december 2014.

Bjarne Ibsen kom til ISC med en solid håndværksmæssig uddannelse, som var blevet suppleret med en ingeniøruddannelse i 1989. Han afslørede tidligt et udsædvanligt statisk talent og evne til at gå i dybden med alle de opgaver, han blev udfordret med.

Bjarne Ibsen startede på ISC"s kontor i København og var i en lang årrække involveret i udviklingen af ISC"s engagementer indenfor dieselkraftværker og store motorfundamenter overalt i verden.

Bjarne Ibsen har også arbejdet med Billund Lufthavn som en af de mange markante opgaver samt med afsvovlingsanlæg til kraftværker i blandt andet Polen, Danmark og England. Han stod også for byggeledelsen for opførelse af den nye Billund Lufthavn som ISC Rådgivende Ingeniører A/S havde i konkurrence, og det var derfor helt naturligt, at han senere blev chef for en af ISC Rådgivende Ingeniører A/S"s afdelinger i Jylland nemlig i Viborg.

Denne afdeling har han siden udviklet til et markant ståsted for firmaets opgaver både på Jyllandsområdet og også i udlandet.

Bjarne Ibsens udprægede statiske og konstruktive talent medførte også at han i 2004 modtog anerkendelsen som anerkendt statiker. Siden da har han været flittigt benyttet som tredjepartskontrollant på store byggerier – senest på Århus Universitets Hospital samt kontrolopgaver på motorvejsbroer.

ISC Viborg har senere fået knopskydning til en Aalborg-afdeling, som også sorterer under Bjarne Ibsen. Bjarne Ibsen blev i 2014 udnævnt til en af de to vicedirektører i selskabet.

Bjarne Ibsen er en meget skattet rådgiver både hos ISC og hos kunderne. Han har en særlig evne til at fordybe sig i opgavernes problemstilling og fokusere på optimale løsninger både indenfor industribyggeri, brobyggeri og specielle konstruktioner til vindmølleparker og offshore.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094