23948sdkhjf

Landinspektørfirma etablerer afdeling i Aalborg

Ny rammeaftale betyder, at Geopartner åbner afdeling i Nordjylland
Landinspektørfirmaet Geopartner har efter en udbudsrunde i efteråret vundet en rammeaftale med Aalborg Forsyning, Kloak A/S, og det medfører nu, at virksomheden etablerer sin første afdeling i Nordjylland.

Åbningen af afdelingen i Aalborg sker på mandag den 5. januar, og Aalborg-afdelingen bliver dermed Geopartners første afdeling i Region Nordjylland. Dette markerer virksomhedens udvikling og vision om at være repræsenteret med afdelinger i hele landet.

Rammeaftalen, der blandt andet vedrører sikring af Aalborg Forsynings rettigheder, er gældende de kommende fire år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Ifølge Geopartner skaber aftalen nye vækstmuligheder for landinspektørfirmaet i Region Nordjylland.

Den nye afdeling får placering i Agri Nords bygninger på Hobrovej 437, som har de helt rette forhold til opmålings- og rådgivningsarbejde.

Geopartner fusionerede i juni i år med Hvenegaard Landinspektører, og med den nye Aalborg-afdeling er Geopartner er solidt repræsenteret i Jylland og på Fyn med i alt 20 afdelinger og 140 ansatte. Desuden har Geopartner ambitioner om at udvide med flere afdelinger landet over.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093