23948sdkhjf

Svindelsag bliver forsinket

En sygeerklæring fra tiltalt udsætter svindelsag mod entreprenørfirma
En stor straffesag om påstået svindel i et entreprenørfirma kunne ikke som planlagt torsdag gå i gang i Københavns Byret.

En sygeerklæring i sidste øjeblik fra en af de tiltalte i sagen om FH Byg betyder, at sagen forsinkes.

Svindel for i alt 84 mio. kroner beskrives i anklageskriftet i sagen, som er blevet kaldt entreprenørbranchens svar på IT Factory.

Som bekendt dirigerede Stein Bagger en leasing-karrusel med it-udstyr, som ikke eksisterede.

Og på samme måde blev gravemaskiner, mørtelværk, betonknusere og andre maskiner leaset i en heftig trafik af FH Byg, selv om maskinerne ikke fandtes i virkeligheden, påstår anklagemyndigheden.

Men torsdag var den 44-årige tidligere daglige leder af FH Byg ikke mødt frem i retslokalet.

Nu skal en speciallæge udtale sig nærmere om sygdommen - og om hvor længe fraværet vil stå på.

Nykredit Leasing, Cito Leasing, AB Finans, Jydske Finans, Ikano Finans og flere andre leasingselskaber påstås at have mistet de mange millioner.

Alle fem tiltalte i sagen nægter sig skyldige. /ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078